Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Det Bornholmske Hjemmeværn

​​​​​​​​

 
 
Vil DU være med til at stille op, når det gælder?
 
Hjemmeværnet blev oprettet som et værn mod fremtidige besættelser efter 2. Verdenskrig. I dag løser vi mange opgaver til støtte for samfundet og Forsvaret. Vi er et frivilligt og alsidigt beredskab, der hjælper med blandt andet eftersøgning af forsvundne personer, miljøopgaver i danske farvande, hjælp ved oversvømmelser og til at støtte Forsvaret f.eks. på deres internationale missioner.

 

Det Bornholmske Hjemmeværn har et tæt samarbejde med Forsvarets enheder på landsplan og specielt med ”vores” bornholmske Opklaringsbataljon på Almegårds kaserne. Vi er en vigtig del af nationale og internationale øvelser og uddannelsen af landets  professionelle soldater.
 
 
Af større opgaver vi støtter og løser kan nævnes: I tilfælde af forhøjet beredskab står vi klar til at bevogte og sikre Forsvarets materiel, flådestationer, havne, skibe, lufthavne, fly og helikoptere. En række offentlige og private virksomheder er afgørende for, at samfundet fungerer, her er Hjemmeværnet særligt uddannet til at beskytte anlæg og installationer inden for transport, kommunikation, IT og forsyning af el, vand, varme og gas.
 
 
Vores skib Hjortø er en vigtig samarbejdspartner for Politiet, når de skal operere til søs, hvor vi bl.a. hjælper med kontrol af lystsejlere, promillesejlads med mere. Derudover støtter vi også SKAT med Hjortø, når de har behov for at borde skibe og gennemføre toldkontroller. Hjortø er også en vigtig del af det danske miljøberedskab, og kan hurtigt og effektivt inddæmme og opfange oliespild inden olien rammer de bornholmske kyster. Ved nødsituationer til havs er Marinehjemmeværnet ofte de første, der når frem, og vi er en essentiel del af sikkerheden til søs.
 
 

Ved store begivenheder, som eksempelvis Folkemødet på Bornholm og Etape Bornholm, sikrer Det Bornholmske Hjemmeværn rammerne med færdselsregulering, afspærring og adgangskontrol. Vores beredskab kan anvendes til eftersøgning af forsvundne personer, og vi stiller hurtigt op med et større antal frivillige når der er behov for at få afsøgt store områder hurtigt og effektivt. Endvidere støtter vi Politiet med ekspertise inden for ammunitionsrydning.

Hvis den bornholmske vinter viser sig fra sin ekstreme side, stiller vi med mandskab og pansrede mandskabsvogne samt terrængående køretøjer, således at Politi eller ambulancefolk kan komme frem hvor de behøver.

  

  

Masser af opgaver til Hjemmeværnet og masser af muligheder for dig at gøre en forskel

 

Vil du vide mere - kontakt Det Bornholmske Hjemmeværn på tlf. 72 82 09 00  eller dbh@hjv.dk 



 Enhedsoversigt

 Kortoversigt

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring