Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Jan Kaj Larsen  fra FHV øvelsesledelse

FHV Årsøvelse - hvad synes øvelsesledelsen

I løbet af FHV Årsøvelse har vi interviewet Jan Kaj Larsen, som udtaler:

27-09-2020

​Af Mona Hammer og Elise Christensen


​Mine forventninger til denne øvelse er, at vi får trænet en masse. En af de begrænsninger vi har fået lagt oveni, er jo COVID-19.  På trods af de restriktioner, der er affødt af COVID-19, betyder øvelsen, at vi får trænet de skarpe planer på den rigtige måde, hvilket gør øvelsen særdeles vigtig for Flyverhjemmeværnet.

Eskadrillerne har selv arbejdet på de skarpe planer, hvilket vi kan se i udførelsen af planerne. Det er et projekt, der har kørt gennem de sidste 3 – 4 år. Eskadrillerne har en rigtig stor indsigt i, hvad det er, der skal foregå.  I forhold til dem, som ikke har prøvet det før, behøver vi ikke at forklare så meget, og vi behøver ikke at gå i dybden med detaljerne. Mange af ”dyderne” fra Distriktets gamle Plankompleks er nu blevet raffineret, og nye opgaver er kommet til i Flyverhjemmeværnets Plankompleks.

Det nye forsamlingsforbud på max. 50 mennesker har heldigvis ikke givet de store udfordringer, da vi opererer i delingstørrelser. Det er klart, at de ændrede forhold har været med til, at vi pludselig skal bruge dobbelt så meget afstand mellem folk. Restriktionerne gør ligeledes, at de lokaliteter vi havde forudset at bruge simpelthen ikke er store nok, så vi har måttet finde alternative lokaliteter, og her har Flyvestationen været rigtig behjælpsomme med at finde noget, vi også kunne bruge.
Nogle af de reaktioner vi har oplevet er lige fra, ”ej hvor er det her ærgerligt og kedeligt, og der sker ikke rigtig noget”, til ”ja hvor er det her spændende og interessant, for nu arbejder vi jo med de skarpe planer og under meget realistiske forhold”.

Vores faglighed på den her øvelse spænder meget bredt. Jeg har ikke en puls på, hvordan de soldatermæssige færdigheder er, men her har vi noget, vi kalder certificering, som ligesom kigger på dette. Interessen for at vise, at man ”dur”, har været stor – ca. 1/3 af de tilmeldte har ønsket at deltage i denne certificering.

Jeg føler, at de almindelige soldater, når jeg snakker med dem, har forståelse for, hvad det er, at det går ud på det her. Jeg sidder lige nu i det, vi kalder Flyverhjemmeværnets Wing Element, hvilket er Flyverhjemmeværnets hjerte rent logistisk og administrativt, og det kræver, at de har nogle helt gode specialister, (logistik og administration), som har indblik i, hvordan disse fagområder opererer. Der kan man tydeligt mærke, at der er kommet nye på positionerne rundt omkring, som selvfølgelig skal lære noget. Det er også derfor, vi er her.

Den måde vi har kørt certificering på i år er et lidt nyt koncept, hvis man kan sige det sådan. Vi prøver at få hver deling til at indarbejde mange af de her kontrolpunkter, der er i certificeringen, eksempelvis i stedet for at komme ud og gå en march på 3 km, har vi bedt delingsføreren om at lave patruljeruter, der er på 3 km lange. En soldat vil kunne opleve, ”jamen jeg var da ikke ude at gå en tur på 3 km. på min certificering” - jo det var du, for du har været ude på patrulje 2 gange, så der har du gået de der 3 km. – du har bare ikke opdaget det! Det er så også den måde, vi har kunnet begrænse smittefaren ved ikke at samle mange folk, der skulle ud at gå, men kun en patrulje 3 – 4 mennesker der har været ude at gå en patruljerute.

Jeg kan mærke på folk, at de bliver mere og mere positive efterhånden, som brikkerne falder på plads. Der er altid opstartsproblemer, når man starter så stor en øvelse som den her, og indtil vi lige er kommet på plads og kommet i gang. De folk der har været lidt skeptiske i starten, er efterhånden, hvor de ”sjove” aktiviteter er startet, blevet meget positive. 

I år har vi været utrolig heldige da vi har fået assistance af et par hjemmeværnskompagnier, og det vil sige, at der i år faktisk er en momentstyrke, der er virkelig stor. Det betyder, at de enkelte soldater, som bare tidligere har fået et kort, hvor der står: ”du ser nu…”, rent faktisk ser, at der kommer 15  -  20 demonstranter imod sig. De ser virkelig de her ting og sager, som vi før har måttet lave på et stykke papir. 

Heldigvis har vi et hegn, så vi har demonstranterne på den ene side af hegnet og kan holde COVID-afstanden i forhold til dem, der observerer.

Det har været lidt et puslespil for øvelsesledelsen, at får de her ting og sager til at fungere. En stor ros til nogle af vores sjællandske kompagnier – HVKROD, HVKFPK og HVKGIV, som har hjulpet os som momentstyrke. Flyverhjemmeværnet takker de Sjællandske kompagnier ved, at de er blevet transporteret fra Roskilde til Aalborg med en C-130. ATW har stillet et Hercules fly til rådighed mellem Ålborg og Roskilde. Hertil kommer, at har vi øvet, at vi har nogle folk, der skal lande inde på flyvestationen - og hvordan håndterer vi det? 

Det har altid været en god oplevelse at være med på sådan en øvelse - især som øvelsesledelse. Vi har i øvelsesledelsen brugt rigtigt mange timer på at få det her puslespil til at gå op. Vi har siddet og holdt vejret til i sidste øjeblik. Det er ikke mere end en uge siden, at FSN Ålborg lukkede ned og sendte de fleste af deres medarbejdere hjem, og der stod vi med en kæmpe øvelse med over 250 deltagere - skulle vi aflyse den i sidste øjeblik? Vi har indkøbt rigtig meget materiel, og vi har lejet ekstra materiel for at leve op til COVID restriktionerne. Jeg er lykkelig over at kunne gennemføre, og jeg håber også, at alle folk har lyttet til de COVID-regler vi har udstukket, så der ikke er sket smitte. Vi har ingen indikationer lige for øjeblikket af, at der skulle være sket noget, så man kan sige, at succeskriteriet er, at vi har lært meget, og der er ikke nogen, der er blevet smittet!.




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring