24 til 42 timer, det er vel knapt nok tid til at få samvirket i en sammensat Flyverhjemmeværnsenhed på over 100 mand til at fungere sikkert og rutinemæssigt. Ikke desto mindre er den begrænsede tid et af vilkårene for øvelser i Hjemmeværnet. Et vilkår, der også gjorde sig gældende for årets øvelse Cimbrer på Flyvestation Aalborg.

De mere end 100 mand (mand = kønsneutral betegnelse for en øvelsesdeltager) kom fra de nordjyske eskadriller samt fra eskadriller hjemmehørende på den sjællandske ø-gruppe. Formålet var at øve samarbejdet med Flyvevåbnet og mellem enhederne omkring bevogtningen af Flyvestation Aalborg – en af dansk forsvars vigtigste militære baser.

Hvad lærte eller genlærte de frivillige flyvere så af øvelsen?

Som antydet ovenfor: at det tager tid – mere tid end ikke så erfarne soldater måske forventer – at få en stor militær enhed til at samvirke effektivt, især når der samtidigt trænes/arbejdes med operationer, uddannelse, certificering, logistik, administration samt signaltjeneste og kommunikation. 

Hvis alt skal virke fra dag et, er der behov for mere rutinetræning af de frivillige soldater i deres opgaver samt hyppigere træning i samvirke mellem de enkelte enheder på de givne objekter. Det er i hvert fald, hvad jeg hørte, når jeg som Flyverhjemmeværnets udsendte rapporter faldt i snak rundt omkring på øvelsen. 

 "Regnfuld reportage"

De første overordnede tilbagemeldinger afspejler, at viljen og korpsånden til at løse opgaverne på Flyvestation Aalborg er tilstede hos de frivillige flyvere. Der er et godt fundament at bygge på!

Fra et ledelsesmæssig vinkel vurderes det, at objektplanerne fungerer og at de indsatte frivilliges indsats som minimum kan betegnes som tilfredsstillende. Fra de frivillige førere fremhæves det, at den vigtigste læring er, hvor stor betydning det har, at alle har ”ja-hatten” på; at det er vigtigt at træne og øve live på objekterne samt at samtræning med de andre enheder er en nødvendighed.

Og så er der vandet. Det regnede hele weekenden og vandstanden var høj på flyvestationens lavtliggende områder. Det betyder naturligvis, at patruljeruter og poststader, der er rekognosceret for i tørre perioder skulle justeres. Samtidig bør det overvejes om den nuværende udrustning og uddannelse er tilstrækkelig til at klare klimaudfordringerne – filosoferer nogle førere med et blik fra tørvejret i bunkeren ud på regnen.

Skærpet fokus på operationssikkerhed fra Flyvevåbnets side har også sin betydning. Øvelse Cimbrer var en øvelse på de rigtige objekter efter de rigtige planer med de øremærkede enheder. Derfor kan jeg/vi ikke længere frit vise billeder af og skrive om, hvem der er indsat hvor, hvornår og hvordan de løser opgaverne. Det ville være en klar sikkerhedsbrist. Læserne vil opleve, at jeg i stedet skriver om(kring) aktiviteterne, men ikke skildrer dem direkte – det er genlæring af noget vi kunne engang, og som vi skal kunne igen. Vi skal huske at eventuelle modstandere både lytter og læser med.

Alt i alt var Øvelse Cimbrer en god øvelse fordi den rummede rigtig meget læring for både Flyvevåbnet, Flyverhjemmeværnet og de indsatte eskadriller – fortæller både mine egne oplevelser på øvelsen og de frivillige og fastansatte jeg har talt med. Samtidig knyttede øvelsen igen Flyvevåbnet og Flyverhjemmeværnet samt de indsatte eskadriller tættere sammen.

Til de der vil vide mere om Øvelse Cimbrer 2019 kan jeg henvise til Facebooksiden ”Flyverhjemmeværnet-frivilig” opslagene ”Øvelse Cimbrer 1 – 12” samt til det kommende nummer af HJV Magasinet.