Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Fra katastrofe til redning

Røg, ild, sirener fra ambulancer og brandbiler og soldater fra Flyverhjemmeværnet(FHV) i løb hen imod et havareret passagerfly.

13-09-2021

​Af Poul Monggaard


Dette er et dramatisk sceneri under Øvelse Ravn Operation Føniks, som fandt sted i dagene 10.-12. september på Flyvestation (FSN) Skrydstrup.
Her viste FHV muskler som kompetent partner for Flyvevåbnet.
Inde i det havaredede sad på stolerækkerne kvæstede passagerer (figuranter), som skulle undsættes. I cockpittet sad en blødende, traumatiseret pilot.

 Det var det syn, der mødte soldaterne fra FHV, da de kom til ulykkesstedet.
Uden tøven, men sikkert begyndte evakueringen af passagererne. Nogle jamrede eller græd, kaldte på deres venner/familie. Soldaterne skulle have de forulykkede ud under besværlige forhold og transportere dem til et sikkert punkt. Den opgave forløb uden slinger. Der blevet ydet både fysisk og psykisk 1. hjælp. Det var med stor empati, soldaterne beroligede de forulykkede.
Så dukkede flyvevåbnets redningshelikopter. Det medicinske/lægelige personale tog over på den del, og helikopteren sikrede, at de forulykkede kunne bringes til behandling på sygehus.
Øvelse Ravn viste en række af de kompetencer, FHV-soldaterne har. Kernen i øvelsen var, at Danmark og specielt FSN Skrydstrup var udpeget som fjende at Storeland, som ville undertvinge sig vor allierede, Lilleland. I den forbindelse skulle FSN Skrydstrup levere F-16-fly til sikring af Lilleland.

I løbet af øvelsen eskalerede situationen fra demonstrationer mod Flyvestationen til direkte træfninger med geværer og morterer og et egentligt milits-angreb.

 I operationsrummet på FSN fulgte staben via meldinger udefra udviklingen. FHVs operatører udgjorde et vigtigt led her. Det samme gjorde et af FHVs Britten-Norman Defender-fly. I de sene aftentimer betød flyets suveræne overvågningsudstyr at bevægelse på jorden kunne følges. Under selve angrebet på FSN var Defenderen i uafbrudt på patrulje over kampzonen.

FHV-soldaterne – ikke mindst Security Force – tog ufortøvet kampen op og nedkæmpede ”storelands-militserne”.

Dygtige hunde og kvalificerede hundefører satte sig i respekt hos demonstranterne, og de var sammen med de øvrige kapaciteter fra FHV med til at vise, at Flyvevåbnet har en effektiv og troværdig partner i FHV. Det kunne en amerikansk pilot (figurant) skrive under på, da han var sikkerhedslandet på dansk grund og sammen med sit fly blev sikret af FHVs bevogtningssoldater, inden militserne kunne få fat i ham.

Ved afslutningsparaden kunne  chefen for FHV, oberst Kern Oddershede,  rette en varm og velment tak til sine soldater, og chefen for FSN Skrydstrup, GUS, så frem til næste års øvelse, mens to F-16-fly som en værdig gestus overfløj paraden. 


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring