Historisk grundlag

Flyverhjemmeværnet har, som det øvrige hjemmeværn, rod i modstandsbevægelsen. 

Efter besættelsen i 1945 mødtes modstandsbevægelsens ledere og Frihedsrådet og blev enige om at oprette et værn til forsvar for Danmarks selvstændighed. Dette værn skulle have rod i den civile befolkning og bygge på en frivillig indsats. Den 1. april 1949 blev af Forsvarsministeriet stadfæstet som den officielle startdato for Danmarks statslige Hjemmeværn. Men allerede i 1934, længe før Flyvevåbnet var blevet oprettet, startede nogle engagerede mennesker med at overvåge luftrummet over Danmark. De blev en af forløberne for det senere Flyverhjemmeværn.

Flyverhjemmeværnets frivillige

Flyverhjemmeværnet har altid organisatorisk og opgavemæssigt været tæt tilknyttet Flyvevåbnet. Mange af Flyverhjemmeværnets frivillige er således kendetegnet ved en passion for Flyvevåbnet og  ønsket om at være en del af det militære beredskab. Flyverhjemmeværnet består af 28 frivillige bevogtningseskadriller fordelt over hele landet samt en frivillig flyvende eskadrille, som råder over to fly af typen Britten-Norman Defender. Flyverhjemmeværnets 1300 aktive frivillige soldater leverede i 2017 over 35.000 timer til støtte for Forsvaret og samfundet, heraf mere end  29.000 timer for Flyvevåbnet.

Kerneopgaver

Flyvevåbnet har et militært beredskabsbehov for støtte til deres operationer. Det kan være bevogtning i forbindelse med øvelser, men også ved forhøjet beredskab hvor Flyvevåbnet ikke selv ville være i stand til at bevogte egne installationer. Med Danmarks rolle i NATO skal Flyverhjemmeværnet også bidrage til at hjælpe styrker, der måtte blive deployeret til Danmark, også i øvelsesøjemed.

Flyverhjemmeværnets kerneopgave er derfor at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer og Flyvevåbnets materiel over hele Danmark. Derfor er al uddannelse og træning i Flyverhjemmeværnet målrettet denne støtte, og Flyverhjemmeværnets eskadriller træner lokalt, men kan indsættes overalt, hvor der er behov for det. Konkrete planer for hvordan den aktive styrke, med tilgang fra reserven, er i stand til kontinuerligt at støtte Flyvevåbnets enheder ved forhøjet beredskab, er altid opdateret og klar til at blive iværksat. Derfor arbejder Flyverhjemmeværnets eskadriller kontinuerligt med at hverve, opstille og uddanne professionelle bevogtningsenheder.

Opgaver for det civile samfund

På grund af Flyverhjemmeværnets organisering og militære træning er vi ud over vores militære kerneopgave også velegnet til at støtte civile myndigheder. Vi kan med kort varsel stille talstærkt til løsning af mandskabskrævende opgaver som for eksempel større afspærringer, eftersøgninger, oversvømmelser og miljøkatastrofer.