Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Meget skal være på plads for at deltagerne kan få en positiv oplevelse​

LOGISTIK FOR ØVEDE TIL GLÆDE FOR SKYTTER OG HJÆLPERERE

Den ansvarlige for Flyverhjemmeværnets taktiske skydninger 5.-6. maj i Borris, EC Erling Støhrmann-Brun og hans folk viste sig som mestre i logistik

05-05-2018
Af informationsspecialist Poul Monggaard

107 mand, 62 skytter og hjælpere m.fl. fik en grundig basis for aktiviteterne ved Flyverhjemmeværnets taktiske skydninger, der var tilrettelagt for weekenden 5.-6. maj i Borris.

Ansvarlig for skydningerne, EC Erling Støhrmann-Brun, knoklede lige til det sidste sammen med sine kolleger for at få logistikken til at ramme plet.

Der er meget, som skal sættes i værk, for at få sådan et omfattende arrangement i Flyverhjemmeværnet til at hænge sammen og lykkes.

Ammunition, hjælpere ved de forskellige aktiviteter, sikkerhedsforanstaltninger og masser af små og store detaljer skal være på plads. Det skal være et udtryk for et kompetent Flyverhjemmeværn og en positiv begivenhed for de mange deltagere.

Et besøg ved de forskellige aktiviteter viste, at det ikke alene fungerede, men at de involverede også var uhyre engagerede.


” Den gode planlægning en for den gode oplevelse"

Det fik de også lov til at vise for chefen for Hjemmeværnet, general Jens Garly, som stod ude i fronten med sine soldater.

Der var bl.a. gruppeskydninger for enkeltmand og mulighed for at opnå Q i kontrolskydning 7 samt Q i almindelig kontrolskydning med ret til at opbevare våben hjemme.

Det er den ene store samlede skydning for Flyverhjemmeværnet i år. Derfor et det en rigtig taktisk skydning, som vi lægger alle kræfter i, siger Erling Støhrmann-Brun.​

Fakta

Taktiske skydninger i FHV er et tilbagevendede arrangement, som i år afholdes i Borris
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring