Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Markering af Danmarks befrielse: ”Frihed skal der kæmpes for”

D. 4. maj markerede Flyverhjemmeværnet traditionen tro både Danmarks befrielse og mange års tjeneste i Hjemmeværnet med uddeling af fortjeneste- og årstegn.

05-05-2023

Om aftenen den 4. maj 1945 lød befrielsesbudskabet fra London. 78 år senere markerede Flyverhjemmeværnet traditionen tro Danmarks befrielse.

For frihed skal der kæmpes for, lød det fra chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, i hans 4. maj tale:
"Historien holdes i live ved at mindes – og det er dét, vi gør i dag," fortsatte obersten foran knap 40 frivillige soldater, der var samlet i Kolding under tonerne til Flyverhjemmeværnets musikkorps.



I kølvandet på Danmarks befrielse i 1945 stillede modstandsbevægelsen krav om, at bevægelsen blev omdannet til et hjemmeværn. Ud af modstandsbevægelsen voksede dermed det Hjemmeværn, som vi kender i dag.

4. maj var derfor også anledning til at anerkende store og lange indsatser som frivillig soldat i Flyverhjemmeværnet ved uddeling af fortjeneste- og årstegn, der strakte sig fra 10 års tegn og op til et halvt århundrede som frivillig soldat.



Arrangementet i Kolding var dog ikke den eneste markering af befrielsen, som Flyverhjemmeværnet deltog i. De lyseblå farver var blandt andet også repræsenteret under Hjemmeværnets 4. maj parade på Kastellet i København, hvor H.K.H Kronprinsessen også blev udnævnt til major. ​Det kan du læse mere om her​.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring