Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Det flyvende Frontex-bidrag modtager medaljer

Flyverhjemmeværnets internationale indsats på EU’s grænseovervågning Frontex i 2019 og 2020 er blevet anerkendt med medaljer til de udsendte.

08-04-2022

Flyverhjemmeværnet har af flere omgange været med til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet ved EU’s ydre grænser. Det skete blandt andet i 2019 og 2020, hvor et af Flyverhjemmeværnets Defender fly og tilhørende besætning var udsendt til Spanien på den missionen Joint Operation Indalo som en del af Frontex.  

Den indsats er blevet anerkendt med Forsvarets medalje for internationale tjeneste i bronze, der bliver tildelt en anerkendelsesværdig international indsats. Medaljerne blev overrakt til besætningerne af chefen for Flyverhjemmeværnet, oberst Kern Oddershede, på hjemmeværnseskadrille 270’s nytårsparole. 

”Hvor der er vilje, er der en vej – og I har bidraget og præget udviklingen på fornem vis. Der står stor respekt omkring jeres indsats, og I har alle bidraget markant til denne positive opfattelse af Flyverhjemmeværnets virke,” sagde Kern Oddershede i talen til besætningerne. 

Både i 2019 og i 2022 var syv frivillige og én fastansat fra Flyverhjemmeværnet udsendt til Spanien af en måneds varighed. 

Frontex er det europæiske grænse- og kystvagtagentur (af fransk: frontier extérieur), der blev etableret i 2005 som en del af Schengen-samarbejdet. Frontex’ joint operations bidrager til grænsekontrol, registrering af migranter og search and rescue (SAR). 

Læs mere om Flyverhjemmeværnets bidrag til Frontex her: Hjemmeværnet sender fly til Middelhavet (hjv.dk)



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring