Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Nytårsparole i HVE 270

Hjemmeværnseskadrille 270 afviklede i weekenden lørdag den 18. – søndag den 19. januar 2020 sin årlige og traditionsrige nytårsparole.

23-01-2020

​Af EC HAN
Fremmødet var stort med over 50 deltagere, hvilket viser den dedikation, passion, korpsånd og kammeratskab der hersker i eskadrillen.
Nytårsparolen bød på uddeling af et 40-års fortjensttegn, samt flere 25-års og 10-års fortjensttegn. Samtidig fik en pilot tildelt 500 timers status på eksdrillens Britten-Norman Defender fly.

For yderligere at styrke den fælles ånd, blev alt aktivt personel tildelt eskadrillens nye nummererede mønt for god og tro tjeneste.

Parolen markerede også en flot afsked med afgående CH-FHV Oberst Per J. Larsen som pensioneres 30. januar. Her kvitterede eskadrillen med et Defender billede og eskadrillemønt nummer 100. Eskadrillen ønskede på denne vis at takke for et godt samarbejde, og den store indsats obersten har lagt for dagen.


EC HAN overrækker billede af defenderen og eskadrillemønt til afgående chef OB Per Jan Larsen.

Derudover blev der også lejlighed for at personellet kunne møde den nye og tiltrædende CH-FHV Oberst Kern Oddershede. Obersten holdt ved denne lejlighed en kort introduktion til personellet.
Udover den formelle paradedel af nytårsparolen, var der også lagt et spændende program med flysikkerhed, gruppearbejde indenfor de forskellige personalegrupper, og et spændende foredrag omkring flyvningens historie under 2. verdenskrig.

Sidst men ikke mindst blev der lørdag aften holdt en fælles eskadrillemiddag.



Flyverhjemmeværnets kommende chef OB Kern Oddershedde taler til eskadrillen

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring