Af rekrutteringsspecialist Kirsten Jul
Fotos: Elise Christensen
Tal-materialet fortæller os, at i Danmark er 48% mænd og 52% kvinder involveret i frivilligt arbejde. Undersøgelser af befolkningen over 16 år viser, at 40% har frivilligt arbejde, mens 65% har været frivillige inden for de seneste 5 år. Men undersøgelserne viser også, at tidsafgrænset frivilligt arbejde hitter, dvs. at flere vælger langtidsfrivillighed fra. Så er vi fremme ved Flyverhjemmeværnet, som arbejder med traditionel frivillighed.
Udfordringer i arbejdet med de frivillige hos Flyverhjemmeværnet listes i plenum til (for) mange interne tilbud, flextids-arbejde, tid, familie, individualisme, udfasede loyalitetsbegreber, begrænset udnyttelse af den frivilliges kompetencer.
Oplægsholder Lasse Petersen fra Ingerfair bekræfter vores bange anelser, men ud fra et analytisk synspunkt.
Den nye frivillighed
Tankevækkende er det, at foreningslivet i Danmark er 170 år, mens Hjemmeværnet "kun" lige er blevet 70. Frivillighed er således en institution, men måden at være frivillig på ændres i takt med, at samfund og mennesker ændrer sig. I nutiden lever vi i et "touch-samfund" og det smitter af på frivilligheden. Nok det mest provokerende råd, Lasse Petersen giver os er at udvikle i stedet for at afvikle. Fortsætter vi i hjemmeværnsregi i det samme gamle mønster? Jeg undlader at tænke tanken færdig.
Frivillighed har flyttet sig. I dag er frivillighed situationsbestemt og individualistens vigtighed står forrest. I modsætning til årene før 1980, hvor frivillighed drejede sig om sager (fx boligsager, arbejdssager, de handicappedes sag). Handledemokrati er mere vigtigt end stemmedemokrati. Den selvorganiserede frivillighed vinder frem, eksempelvis er plejehjemscykleture noget, der er startet på frivilligt initiativ, hvorefter kommunalpolitikere over hele landet har bakket op med midler.
Lasse Petersen lister seks typer af frivillige, som de klassificeres i dag. Her gengivet ganske kort:
- Den Praktiske (praktisk hjælper)
- Den Konventionelle (klassisk bestyrelsesmedlem)
- Den Sociale (samvær og netværk er vigtigt)
- Den Entreprenante (igangsætter)
- Den Spontane (kortsigtede/afgrænsede forpligtelser)
- Den Kreative (kunstnerisk/flyvsk frivillig)
For de første tre typer gælder det, at de er svære at rekruttere, men nemme at fastholde (høj tolerance).
For de sidste tre typer, gælder det, de er nemme at rekruttere, men svære at fastholde (lav tolerance).
Eureka! Vi har jo alle typer i Flyverhjemmeværnet, tænker jeg og kan pludselig genkende – og dermed bedre forstå – flere af mine kolleger. Selv er jeg jo oppe i alderen og skal vænne mig til overgangen mellem stemmedemokrati og handledemokrati. Men har ikke glemt, at jeg nok selv har været alle typerne igennem i min karriere som frivillig fra ganske ung til næsten pensionist.
Det skal give mening
Inden for enhver forening findes der kernefrivillige, tovholdere, de alment loyale og ad hoc frivillige. Gældende for alle er det, at det frivillige arbejde skal give mening. Hvordan gør vi det og hvad er motiverne for engagement? Hos Flyverhjemmeværnet kan vi tilbyde værdier og holdning, læring, identitet og socialt netværk, men også indflydelse, karriere og kammeratskab. Netop disse motiver ligger til grund for frivilligt arbejde i det store foreningsliv ifølge oplægsholderen.
Men der er forskel på det fællesskab, som de frivillige søger. Der er det professionelle fællesskab, (fagforbund, landboorganisationer), det kammeratlige fællesskab (spejdere, frimærkeklubber) og sagsfællesskabet (NGO eller boligsager). Flyverhjemmeværnet er nok professionelt, men kernen i vores frivillige arbejde må være sagen, tænker jeg. Giver sagen mening for den frivillige – giver vi den frivillige grund til at arbejde for sagen?
Alternativ valuta
Titler, kurser, oplevelser, følelsen af at gøre en forskel, osv. Det er den alternative valuta, Flyverhjemmeværnet kan give – og giver – tilbage til den frivillige, altså motivation i praksis. Så er vi tilbage til det, vi egentlig godt vidste før seminaret, men som trængte til at blive rusket op og nyfortalt, nemlig at ejerskab til sagen, tillid og ansvar, resultatorientering og frem for alt anerkendelse betyder meget for frivilligheden.
Det tager jeg med hjem
Den nye frivillighed drejer sig om ejerskab til sagen (korpsånd), projektorienteret frivillighed, der kan indpasses efter arbejde og familie, uddannelse og kurser efter behov – ikke til overflod. Gode arbejdsværktøjer til forudgående analyse af eskadrillens behov, både internt og eksternt. Udvikling i stedet for afvikling. Og så lige ordene individualisme og handledemokrati. Jeg føler mig fornyet.
Oplægsholder var Lasse Petersen fra Ingerfair.dk
Seminaret var arrangeret af INFO-ELM ved Tonny Bender og Elise Christensen
På billederne nedenfor ses deltagerne, hvor de arbejder i grupper:
