​Af Jan G. Andersen, LDIOF Team N

Victor er Rikkes Hund. Han er tre år gammel og ved at være over de værste skarnsstreger, fortæller Rikke. Det er hendes plan, at Viktor skal mønstres (godkendes) i 2021, og Rikke forventer, at han vil være på toppen fra nu og de næste fire til fem år frem i tiden. Victor har senest været indsat i forbindelse med en øvelse for Hærens basisuddannelse (HBU), hvor han præsterede godt af en så ung og, i øvelsessammenhæng, uerfaren hund at være.

Victor er Rikkes tredje hund. De foregående to hunde mistede hun desværre p.g.a. henholdsvis sygdom og en pådraget skade i forbindelse med træning.

Rikke selv er i trediverne og har været medlem af Flyverhjemmeværnet i snart otte år. Hun begyndte i Eskadrille 277 og er nu i Stabseskadrille 200.

Medlemskabet af Flyverhjemmeværnet startede egentligt med lidt fordomsfuld ”mobning”. Hun drillede en kammerat med, at han var medlem af Hjemmeværnet. Derfor inviterede han hende med, for at se hvad man egentligt lavede i Flyverhjemmeværnet. Rikke blev, som hun beskriver det, ”hooked”, på det hun oplevede. Hun havde (naturligvis) sin daværende hund, en rottweiler, med til introduktion ved eskadrillen, så de blev medlemmer som makkerpar.

Det med hunde og hundetræning kommer nok af at have været hestepige. ”Da det holdt op, savnede jeg samarbejdet med et dyr som trænings- og konkurrencemakker”. Fortæller Rikke. ”Derfor blev det til fritid med hunde som træningsmakkere”.

Rikke er uddannet GV1 (næstkommanderende i en gruppe), og ud fra en militær synsvinkel peger hun på en række fordele ved rigtig taktisk anvendelsen af hunde og deres sanser under indsats. Hun nævner brug af hund med fører til observation som post eller patrulje støttet af en sikringsmand - eventuelt som forstærkning til en gruppe - hvor hunden vil kunne spotte aktivitet i terrænet på lang afstand. Hundens blotte tilstedeværelse ved en adgangskontrolpost kan virke som magtmiddel fx for at skabe ro i en trængt situation. Og ikke mindst kan det være mandskabsbesparende at anvende en hund til overvågning og sikring, mens resten af enheden får mulighed for at hvile.  

Man kan møde mange holdninger til hunde og brug af hunde både ude i Hjemmeværnet og blandt hundeførere. Det er Rikke meget opmærksom på, men hun synes, at hun selv altid har mødt positiv vilje til at bruge hundene i Flyverhjemmeværnet – ”ikke mindst hvis man selv viser lidt initiativ og søger samarbejdet … Nogle gange skal man jo bare være der med hunden. Den kan få lidt miljøtræning, og de andre frivillige i enheden kan få kendskab til hunden og blive trygge ved den. På den måde kan man langsomt og sikkert opbygge et godt samarbejde mellem hund, fører og resten af enheden”.

Rikke og Victor har selv bidraget til at udbrede kendskabet til Flyverhjemmeværnets hundetjeneste og brug af hunde ved at deltage i bl.a. fremvisninger, hvervearrangementer, undervisning og øvelser.

Fremadrettet håber Rikke, dels at blive inviteret med på flere øvelser sammen med Victor, dels at de to vil blive anvendt af deres egen eskadrille til sikring af lokaliteter, faciliteter og logistik; eksempelvis i en sårbar etableringsfase hvor alle øvrige har travlt, eller som tidligere nævnt når andre af eskadrillens frivillige har behov for at hvile.

Skribenten har efter snakken med Rikke haft en kontakt til chefen for stabseskadrillen. Han bekræfter, at eskadrillen netop forventer at anvende hunde og deres førere til bl.a. de sikringsopgaver, Rikke håber på at skulle løse sammen med Victor, mens han er på toppen.