Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Aktiv i HVE220 og tidligere chef i frømandskorpset, Palle Norit, omgivet af historien

85 år for overvågning af det danske luftrum

Udstilling er også en tak til dem, der har brugt tid og liv på Flyverhjemmeværnet

04-10-2019

​Af Poul Monggaard


Anekdoterne flyver raskt gennem rummet på Aktivitetscenter Åvangen i Svebølle ved Kalundborg.

Sammen med Lokalhistorisk Arkiv har Flyverhjemmeværnseskadrille 220 (HVE220) skabt en udstilling, der markerer de 85 år fra skabelsen af Luftmeldetjenesten til dagens Flyverhjemmeværn(FHV).

Næstformand for Lokalhistorisk Arkiv, Olav Hintze, og medlemmer af HVE220 har gennem måneder samarbejdet for at skabe udstillingen i weekenden 28.-29. september.

På Saltoftebskken i nærheden af, hvor jeg bor, stod et forladt luftmeldetårn. Det gjorde mig nysgerrig, og jeg fik kontakt til HVE220.

Nils Dahl, major af reserven og tidligere chef på posten - Kilo 2 - var sammen med sine kolleger fra Flyverhjemmeværnet meget interesserede i et samarbejde med Olav Hintze om en udstilling , der kunne markere Luftmeldetjenestens udvikling.

Olav Hintze har selv en baggrund i Flyvevåbnets radartjeneste og har arbejdet med NATO om flymeldinger over grænserne.

Han har stor respekt for det arbejde soldaterne i Flyverhjemmeværnet har lagt i vort luftforsvar. - Derfor skal udstillingen også ses som en hæder til dem, der har og stadig bruger sig selv og deres liv i den sags tjeneste, siger Olav Hintze.

Nils Dahl fortæller, hvordan meget på udstillingen er fremskaffet fra egne andres private gemmer.

Vi er desuden blevet bakket op af museet, som lokale folk fra Flyverhjemmeværnet har skabt i Sakskøbing, fortæller Nils Dahl.

Udstillingen i Svebølle har samlet mange “luftmeldere”, som er utroligt dedikerede over for Flyverhjemmeværnet.

Det er virkelig en udstilling værd, mener de, og flere af dem har i udstillingens anledning taget deres gamle blå uniformer på.




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring