Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Åbent hus i Hjemmeværnet i Aarhus

Flere underafdelinger inviterede i weekenden nysgerrige indenfor til åbent hus i Aarhus

25-05-2022


Af OS K. Gunnestrup | HDEJY S9


Flere hjemmeværnskompagnier havde i weekenden sat hinanden stævne for at vise Hjemmeværnet frem for interesserede.

Fremvisning af faciliteter og materiel
Staben, stabskompagniet, infrastrukturkompagnierne og hjemmeværnskompagni Aros stod klar både for at fortælle om og rekrutterer til Hjemmeværnet, da der var åbent hus i lokalerne på Holmstrupgårdvej i Brabrand.

Med forskellige displays blev både bevogtning, køretøjer, våben, feltrationer og operationsrum vist frem for interesserede, som ville vide mere eller endda allerede var afklaret og var interesseret i at søge optagelse. Andre kom med strenge ordre med hjemmefra på, at de ikke måtte melde sig til noget.


Hjælp din rekrutteringsspecialist

Til at løse rekrutteringsopgaverne har de fleste underafdelinger en designeret rekrutteringsspecialist (REKSPEC), der sammen med ledelsen i underafdelingen planlægger og gennemfører både informationsaktiviteter, hjælper ansøgere med at søge optagelse og bidrager til onboarding​ i enhederne. 

Det kan være informationsaftner, hverveaktiviteter og møder, som gennemføres i lokalområderne, eller i form af den online kommunikation.

Generelt er vi altid afhæng af, at der er god tilgang til enhederne, da vi med flere hænder, hjerner og støvler, kan løse flere opgaver bedre. 


>> Læs om uddannelsen​ til Rekrutterings- og kommunikationsspecialist her


Din rekrutteringsspecialist vil helt sikkert gerne have din hjælp, om det så bare er til at ​hænge en plakat op nede i supermarkedet, tage et par billeder til Facebook, eller være med ude til åbent hus og møde potentielle kandidater. Det er måske i dit netværk, at Jeres næste medlemmer kommer fra - så spørg din rekrutteringsspecialist, hvad du kan hjælpe med!


Tak for indsatsen

Distriktschefen var selv mødt frem på dagen, og takker alle soldater der biddrog til arrangementet. "Jeg syntes det var et rigtig godt "set up" hvor Hjemmeværnets bredde blev vist på fornemste vis", fortæller hun, og sender en stor tak til kompagnichefen for Hjemmeværnskompagni Aros kaptajn Lotte Klærke, for at være primus motor for planlægning- og tilrettelæggelse af dagen.


 


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring