Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Ulykken kan være lige om hjørnet

Førstehjælp er en vigtig færdighed, som alle bør kende til. Det er særligt vigtigt for medlemmer af hjemmeværnet, da soldaterne kan være de første til at reagere i nødsituationer.

16-02-2023

Af K. Gunnestrup | HDEJY S9

Når personer kommer til skade eller bliver syge, er det vigtigt at kunne handle hurtigt og beslutsomt, da det kan være med til at redde liv. Som soldat i hjemmeværnet deltager man i forskellige aktiviteter, der kan føre til situationer, hvor førstehjælp er nødvendig. 

Både under øvelser og uddannelser kan der opstå situationer, hvor der er behov for førstehjælp. Det kan også være under støtte til samfundet, hvor hjemmeværnets soldater bidrager eller i indsættelser, hvor der er tale om redningsaktioner eller støtte under katastrofer. Og så kan det, ikke mindst, være i dagligdagen, hvor vi alle sammen i vores civile liv kan komme ud for, at skulle yde førstehjælp til kollegaer, familie eller fremmede, der har brug for det. 

Det er derfor vigtigt, at medlemmer af hjemmeværnet har en god forståelse af førstehjælp og ved, hvordan man kan yde hjælp i en nødsituation. Hjemmeværnets aktive soldater skal mindst hvert andet år gennemføre førstehjælpskursus, der repeterer de væsentlige dele af førstehjælpen. Nye medlemmer og medlemmer, der har brug for mere genopfriskning, skal gennemføre grundigere uddannelsesforløb. 

I Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland gennemføres førstehjælpsuddannelserne løbende og i samarbejde med de enkelte kompagnier, hvor soldaterne har deres daglige gang. Som her, hvor det er Infrastrukturhjemmeværnskompagni Østjylland, der er vært for 6 timers vedligeholdende​ kursus i førstehjælp.

Du finder ​alle førstehjælpsaktiviteterne på HJV.dk


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring