Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Den helt særlige indsats hyldet

Seks østjyske soldater er blevet tildelt Hjemmeværnets fortjensttegn ved en ceremoni med distriktschefen.

23-08-2020

​​Af Lærke Weensgaard​

Seks sølvmedaljer er sirligt sat op på en sort pude, der er flankeret af to orange blomsterbuketter. Bag dem skurer den velkendte Odins maske udover en lille forsamling af velklædte soldater. 

De er samlet i dag i distriktsbygningerne i Brabrand for at få tildelt Hjemmeværnets fortjensttegn. Det er et tegn, der tildeles dem, som har ydet en særlig fortjenstfuld og uselvisk indsats til gavn for Hjemmeværnet.


Det er altså noget ganske særligt, forklarer distriktschef oberstløjtnant Christina Pojezny, der overrækker tegnene i dag. Det sker normalt i forbindelse med 5. maj arrangementet, men først nu er det blevet muligt at mødes under corona-krisen.

”Vi vil gerne opretholde højtidelighed ved at modtage fortjensttegn, så derfor har vi nu lavet det her corona-venlige arrangement med begrænset deltagerantal,” siger oberstløjtnant Christina Pojezny. 

Da hver soldat får tildelt fortjensttegnet, forklarer distriktschefen begrundelsen for tildelingen. Gentagende gange bliver de beskrevet som vellidte og respekterede soldater, der yder en indsats udover det sædvanlige. 



Anerkendelsen bliver også værdsat af dem, der modtager tegnene. En af dem er kaptajn Lars Ole: 
”Det er dejligt at få en synlig anerkendelse for sit virke,” siger han, mens han efter overrækkelsen står og taler med premierløjtnant Jesper.
Han sætter ligeledes pris på at have modtaget fortjensttegnet: 
”Men det største ved det er, at det er vores Hjemmeværnskollegaer og overordnede, som har indstillet os til det,” siger Jesper. 





Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring