​Af IOF Susanne Guldhammer

Tænke, planlægge, planlægge igen, justere, planlægge lidt mere, og så udføre. 11 små ord som dækker over meget arbejde for rigtigt mange mennesker.
Grund- og Korporalskolen (GKS) – er et nyt tiltag fra Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, hvor man vil tage kontakt, direkte og hurtigt, til nye interessenter, som henvender sig via ”Vi Stiller Op”. Man kan se på tallene, at vi taber alt alt for mange interessenter, og det sker  allerede inden vi har fået etableret kontakt til dem. Og vi taber endnu flere imellem ventetiden fra ansøgningen er gået igennem, til iklædning. Men det største tab sker mellem de enkelte LPU-moduler.

DET ER SPILD AF GODE SOLDATER.

Derfor har Distrikt Østjylland lavet et nyt koncept, som har fokus på, at lige så snart en interessent har henvendt, så skal det gå lyn-stærkt med at skabe første kontakt og invitere til en orienteringssamtale. Under samtalen oplyser vi om Hjemmeværnet generelt, og administrationschef for GKS, Jan Johannsen, giver introduktionen til GKS, hvad den indeholder, og hvilke muligheder man har som enten helt ny Hjemmeværnssoldat eller som HBU`er.

Kort fortalt er kompagnierne omkring Århus blevet tilbudt, at hvis de indledningsvis stiller med 2 førere, en GF og en NK, så får disse to førere en komplet gruppe nye soldater, som de skal medvirke i at uddanne indenfor LPU1 – 4. Når så gruppen er færdiguddannet, overgår gruppen med de to førere til kompagniet som fuldt uddannet komplet gruppe. Win-win for alle. Distriktet taber ikke interessenterne, og underafdelingerne får en uddannet gruppe med hjem. Kommer man som HBU´er, bliver man tilbudt et andet forløb. Har man som ny soldat mere lyst til at starte direkte ved et kompagni, er dette også muligt. GKS sørger stadig for orienteringssamtalen mv., helt frem til og med måltagening og evt. iklædningen, hvorefter der bliver lavet en flyttepose, så vedkommende kommer videre til den ønskede underafdeling. Igen win – win, ingen interessent tabes, og enheden slipper for en masse arbejde. I starten er det tænkt sådan, at kompagnierne stiller med førere til grupperne, indtil GKS selv kan producere førerne.

Så er der HBU`erne…hvad skal GKS så med dem? Disse personer er ”gratis” at få i Hjemmeværnet, idet de allerede er grunduddannet. Måske er der også en spirende  befalingsmand i maven på nogle af dem. På GKS gennemføres en samtale med dem om disse ønsker, erfaringer og muligheder for videreuddannelsen til befalingsmand. Hvis svaret er ja-tak sendes personerne på GV1-kursus som kommende NK i en gruppe. Herefter kan der vælges mellem 2 ting: enten komme videre ud i en underafdeling med det samme (vi mangler jo førere), eller at indtræde som GV1 for en gruppe af nye Hjemmeværnssoldater på grundskolen (de nye som kommer ind, og som ikke er værnsuddannede). Her virker HBU´eren så i funktion af GV1 i gruppen indtil gruppen er uddannet. Den næste gruppe nye Hjemmeværnssoldater vil GV1 blive tilbudt at være GF for, og der kommer en ny GV1 (HBU`er) til gruppen. På denne måde bliver GKS selvforsynende med både soldater og befalingsmænd, således at UAFD ikke skal afgive deres førere. Når en gruppe er fuldt færdiguddannet, bliver gruppen overdraget til et kompagni incl. GF og NK.
Grundskolen gennemførte sit første GV1-kursus i weekenden i uge 33.

Kursuslederen (KUL) på weekendens GV1-kursus, var Maja, som til dagligt virker i kompagni Eshøj i Aarhus. Her er Maja delingsfører i en infanteri-deling, og kender om nogen kravene til GV1-uddannelsen. En af erfaringerne fra weekenden lyder fra kursuslederen: ”Det er meget læring på kort tid, og på dette kursus giver vi redskaberne til de kommende NK`ere, og vi giver dem forståelsen for førervirket, samtidig med at de selv skal arbejde på kurset. ” Maja fortsætter: ” Jeg har fundet ud af, det er PISSE HAMRENDE hårdt, og at der skal bruges rigtig meget tid på planlægningen af sådan et kursus. Det kommer ikke af sig selv. Jeg har lært at strukturere min tid, jeg har lært noget om beregningen af forbruget af AMM, tænkt over hvor mange instruktører, der skal bruges, og så har jeg fået meget erfaring med til næste kursus. Jeg har lavet planer, og som det går med planer, så holder de kun indtil første møde med fjenden. Så det har været noget med at justere til for at få enderne til at nå sammen. Det har været learning by doing.”

Vulff, som er instruktør på kurset, kommer fra flotille 133, Juelsminde, har selv været med i arbejdsgruppen omkring oprettelsen af GV1-kurset. Det har været givende at se, hvordan arbejdsgruppens tanker er blevet omsat til handling i form at GV1-kurset. Vulff er en erfaren instruktør indenfor føreruddannelserne, og havde det store overblik over sin gruppe hele tiden. Han rettede deres fejl med en konstruktiv feedback uden hverken at hæve stemmen eller blive irriteret. Her var læringsmiljøet trygt, og man kunne lave fejl uden at blive høvlet ned. Det satte kursisterne pris på. Som den garvede instruktør siger: ”Kursisterne kommer med et meget højt niveau, og jeg kan se, at de får rigtigt meget ud af kurset. Jeg kan også mærke, at de udvikler sig personligt meget igennem forløbet.” Nu var det ikke kun kursisterne, som fik noget med sig hjem fra de intensive dage på Tirstrup Flyvestation, det gjorde Vulff også selv: ”Det bedste er for mig, når jeg kan se kursisternes udvikling, og jeg får en faglig og personlig stolthed over at se dem (kursisterne, red.).” Et godt råd til cheferne i underafdelingerne er fra Vulff: ”Vi har så kort tid på det her kursus, at det kræver af KC, at han kun sender de folk på kursus, som har deres enkeltkæmper-færdigheder på plads, så instruktørerne kan koncentrere sig om at lære føring fra sig, og at man ikke skal bruge tid på at repetition af basis-færdigheder.”

Men hvad sagde kursisterne selv til kurset, som er så nyt, at det er lige så vådt, som den regn, der faldt periodisk hele weekenden?
En af kursisterne var Aksel Vorbeck, en HBU`er fra GKS, som gerne ville prøve sine førerfærdigheder af for at finde ud af, om førerfunktionen var noget for ham. Aksel havde kun været i Hjemmeværnet siden medio maj, og selvom tiden som studerende på Aarhus Universitet er krævende, så skulle der være tid til et liv i uniform igen. ”Det har været en god oplevelse at deltage. Instruktørerne har været gode til at svare på spørgsmål, og de har arbejdet meget med hver enkelt af os, hvilket har gjort det nemmere at følge med i undervisningen. De har udfordret mig positivt uden at jeg er gået død i det”, vurderede Aksel om weekendens kursus. Og kom det stille fra Aksel: ”Forskellen på HBU og os er, at vi gerne vil være her, imens HBU`erne skal være der. Og så er forskellen også, at vi skal bruge alt det vi har lært, for at løse en opgave hjemme i grupperne som GV1.”

Som på ethvert andet kursus blev sidste opgave at få hele området til at ligne sig selv igen. Løse patronhylstre skulle samles op sammen med skrald, markeringsstrimmel, skiver oa. Der skulle indsamles og optælles materiel, der skulle gøres rent på stuerne, fællesrummene, der skulle VEDLE våben og som noget af det vigtigste, så skule hver enkelt kursist ind til en personlig samtale med deres instruktør. Faktisk er det også en lektion i sig selv. Der skal samarbejdes, uddelegeres opgaver til enkeltmand, og koordineres med den anden gruppe. For man kan ikke både VEDLE våben og rydde op på samme tid i fællesrummet. Ved fælles kamp og med sved på panden lykkedes det begge grupper at blive færdige til den befalede tid klokken 1600, hvor paraden foregik.

 

KUL meldte begge grupper af til administrations-chefen for GKS. Kompagnichef for POARH var kommet på besøg for at tillægge en af sine folk (kursist på GV1) graden korporal. Efter dette overtog KN Jan Johannsen igen kurset og nåede lige at træde folkene af, inden Vor Herre igen åbnede for en bette slat vand. Folk galoperede i alle retninger for ikke at blive våde, og fandt hurtigt ind i en bus, og satte samlet kursen imod Aarhus, eller måske nærmere et bad, for lidt lugter man vel alle af gnu efter 3 dage i felten i både solskin og regn.

Hermed var første GV1-kursus slut, ringen er sluttet, men om lidt starter det hele forfra igen. De næste HBU`ere er på vej ind i GKS, og dermed er også et nyt GV1-kursus i sigte.
Tillykke til alle de nye GV1`ere fra weekendens kursus. Det gjorde I rigtigt godt. Som en kursist sagde: ”Det er et håndværk, vi har lært, og så har vi fået en faglig stolthed over at være soldater. Vi har noget at have det i.”