Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Vil du være chef for Hjemmeværnskompagni Aros?

Det er nu du skal gribe muligheden, hvis din næste opgave er kompagnichef i et hjemmeværnskompagni.

08-10-2022


Vil du være chef for Hjemmeværnskompagni Aros​?
 

Og stå i spidsen for at lede og uddanne kompagniets frivillige soldater? 


Om os:
Hjemmeværnskompagni Aros består af godt 50 aktive medlemmer og er et meget aktivt kompagni, som stiller store krav til medlemmerne på alle niveauer. Vores dagligdag bærer præg af åbenhed og gennemsigtighed samt, at vi er en del af en militær organisation. Dertil er vi en socialt anlagt kompagni der vægter fællesskab og sammenholdt højt. Vi har egne faciliteter til uddannelse, møder mv., beliggende på Grimhøjvej 1 i Brabrand. 


​​​Om stillingen:
Du bliver chef for en kompagniledelse bestående af frivillige officerer og befalingsmænd, hvoraf de fleste har mange års erfaring. Du får ansvaret for kompagniets udvikling, indsættelser, uddannelse og økonomi. Kompagniet gennemfører deres tjeneste i fritiden, så du skal kunne afse den nødvendige tid om aftenen og i weekender. Der vil også være perioder, hvor din tjeneste forrettes på hverdage. 

Du indgår i distriktets chefkreds, hvor sparring og vidensdeling gennemføres i en fri og åben dialog. Du vil modtage den nødvendige uddannelse løbende under dit chefvirke, både ledelsesmæssigt og fagligt, i distriktet  og ved Hjemmeværnsskolen.

Stillingen ønskes besat 1. januar 2023



Om dig:
- Du er eller har været medlem af Hjemmeværnet.
- Du bisidder modenhed, gennemslagskraft og erfaring inden for ledelse.
- Du har evnen til at lede frivillige, og du ved, at mandskabet er det vigtigste.
- Du har erfaring fra en frivillig organisation, hvor motivation er essentiel.
- Du er holdspiller og løser stillede opgaver gennem samarbejde.
- Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmelig.
- Du er i balance med dig selv samt i stand til at have mange bolde i luften.

Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har en baggrund fra en enhed under Forsvarsministeriets område, gerne med en officers eller reserveofficers baggrund.


Kontakt:
Spørgsmål rettes til oberstløjtnant Christina Pojezny på telefon 7244 0001 eller kaptajn Lotte Klærke på telefon 2288 8615. 

Har stillingen din interesse så send din ansøgning til hdejy@hjv.dk mrk.: CH/HVK ARO. Vi ser frem til at høre fra dig. Ansøgningen skal være distriktet i hænde senest 1. november 2022

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger og vil opbevare din ansøgning i​ maksimalt 2 mdr., hvorefter den slettes (jf. GDPR lovgivningen). Materialet deles ikke med uvedkommende og vil kun være tilgængeligt for ansættende personel.




Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring