Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed




Markering af 4. maj i Østjylland

I dag den 4. maj 1945 kl. ca. 20.30, udgik en melding fra BBC, oplæst af den danske journalist Johannes G. Sørensen, lydende på om at de tyske tropper havde overgivet sig i flere af de besatte områder, herunder det meste af Danmark.

04-05-2023

I dag den 4. maj 1945 kl. ca. 20.30, udgik en melding fra BBC, oplæst af den danske journalist Johannes G. Sørensen, lydende på om at de tyske tropper havde overgivet sig i flere af de besatte områder, herunder det meste af Danmark.

Herved markeredes at næsten 6 års besættelse var overstået og Danmark atter var frit.
-Desværre var dette dog med et lille forbehold, fordi russerne holdt Bornholm besat frem til den 5 april 1946.

Festlighederne startede nærmest øjeblikkeligt rundt om i DK og blev bl.a. markeret ved at et stort antal folk, rev de forhadte mørklægningsgardiner af gardinstængerne og lod aftenlyset komme ud på gaderne.

- Vi var atter fri, lykkelige og lettede.

Desværre havde der i  forinden også været en del kampe og anden aktiv modstand imod besættelsesmagten og der var faldet mangen en brav modstandskæmper, driftig sømand samt flyver i kampen om at fremme målet: Om at genvinde Danmarks frihed.

I respekt og taknemlighed for deres mange ofre, fejrer vi derfor stadig både deres åndsnærvær og heltemod og takker samtidigt for deres ofre, der banede vejen for at Det Nationale Forsvar/Beredskab,  nu også kunne byde Hjemmeværnet ind i sine aktive rækker, som en vigtig del af den vågne folkelige modstandsvilje imod enhver truende magt, der senere ville forsøge at udse sig vort hjemland som mål.
Og mottoet: Aldrig mere 9.april, virker lige så rigtigt, som da ordene blev udtalt i disse dage, for ca. 78 år siden.

I Aarhus fejres dette igennem hele dagen med kransenedlæggelser på hhv. Vestre Kirkegård, samt ved 4. maj kollegiet, og endelig med både taler, kransenedlæggelse og faneborg i mindelunden på Skæring Hede. 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring