Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Politihjemmeværnskompagni Grenaa i skarp indsættelse til trafikregulering

Soldaterne fra Politihjemmeværnskompagni Grenaa fik, sammen med politiet, afværget en potentiel farlig situation, da de stod for sikkerheden ved cykelløb.

15-06-2021


Af KP Martin K. Rasmussen HDEJY S9 | Foto: Christina Pojezny​​

Lørdag d. 29. maj blev der afholdt cykelløb i og omkring Nødager, Djursland. Løbet blev afholdt af cykelklubben CK Djurs og i den forbindelse var Politihjemmeværnskompagni Grenaa indsat for at støtte med sikkerheden og trafikreguleringen. 



Vejret var godt til en af distriktets første skarpe indsættelser i 2021 og den første af sin slags for kompagniet. Omkring 250 cykelryttere var afsted på ruten, som var sammenhængende, hvilket medførte, at de passerede rundt flere gange og aktivitetsniveauet var derfor højt for de indsatte soldater. To poster var besat i tidsrummet 09.00 indtil løbets afslutning kl. 16.00. I alt ti mand var afsat til opgaven i samråd med Østjyllands Politi. 

Politihjemmeværnskompagni Grenaa tæller ca. 30 mand og har været i gang i denne struktur siden oktober 2020.

Kompagnichef kaptajn Theis Pedersen beretter om en meget tilfredsstillende opgaveløsning og dedikerede dygtige folk på opgaven. Teori og træning blev testet, og endvidere viste soldaterne handlekraft og initiativ, da de blev opmærksomme på en særlig farlig situation. 

En post og afspærring var ikke hensigtsmæssig placeret. Dette blev først opdaget, da løbet var i gang. En hurtig beslutning og derefter kontakt til løbsledelsen samt vagthavende hos politiet fik problemet udbedret. 

En fin test af kommunikationsveje og ligeledes et godt eksempel på vigtigheden af at have veluddannede og selvstændige folk på opgaven. 

Der blev høstet mange roser fra de forbipasserende cykelryttere. Vi fangede en enkelt af disse på kamera. 






Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring