Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Uddannelsesaften i Infanterihjemmeværnskompagni Østjylland

Den fugtige og varme sensommerluft kryber med det samme ind under beskyttelsesudrustningen og uniformen – det lugter af soldat.

19-08-2022


Af OS K. Gunnestrup & LT H. Bjørnhaug | HDEJY S9​

Han læner sig frem på foden da han, med det faste blik i øjnene en befalingsmand har, gør klar til at føre kommando over soldaterne. Et kort øjeblik står de i tavshed over for hinanden med den forventning der er i luften, lige før der skal ske noget.


Sergent Ditlevsen, der er gruppefører for en infanterigruppe, skal i gang med at uddanne sine soldater i deres infanteriopgaver. I aften skal der trænes stillingsskifte, noget der helt sikkert skal bruges på øvelse FE​NRIS 2022, der om en uges tid løber af stablen i Oksbøl​​ øvelsesterræn. 

Gruppen gennemfører en helt kort session i undervisningslokalet. Herefter klargør de våben, udrustning og materiel. Og så er det ud i terrænet, hvor den klamme, varme og fugtige sensommerhede med det samme kravler ind under beskyttelsesudrustningen og uniformen, så man kommer hurtigt til at lugte af soldat. 

​Gruppeføreren eksercerer sin gruppe gennem øvelsen i stillingsskifte, så alle forstår procedurerne, og rutinen lige så stille lægger sig på rygraden. Øvelse gør mester...

 

Og det er netop det der skal kendetegne kompagniet ifølge kompagnichef kaptajn Henrik Morbjerg. Uddannelse og personligt ansvar sættes meget højt, og det er noget der skal starte helt ude ved den enkelte soldat. 

Det skinner også igennem i øjnene på sergent Ditlevsen, når han arbejder sammen med sine soldater. Han ligner en, der ved, at der er noget på spil.

>> Læs mere om I​​nfanterihjemmeværnskompagni​​ Østjylland her





Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring