Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Infanterister skal være klar til øvelse VIDAR

Til august gennemføres den store infanteriøvelse VIDAR i Finderup øvelsesterræn, hvor du kan blive en del af 300 soldater indsat i kamp.

15-04-2021


Af OS K. Gunnestrup, HDEJY S9

Fjende luftlandsat i Finderup øvelsesterræn

​Spredt ud over distriktets daglige ansvarsområdet skjuler sig små og store lommer af målrettede, dedikerede og kampberedte soldater. De gemmer sig bl.a. i infanterienheder, hvor de sidder klar til, på ordre, at tage kampen op. Den ordre er netop udgået, og opgaven hedder VIDAR 2021.

Blandt​ kendere er der vist ingen tvivl om, at denne øvelse, sammen med uddannelsen i BRIKBY, der afholdes den kommende weekend, er ​en af de rigtig fede aktiviteter for infanterisoldaten. 

Det er her man har muligheden for at være med i den helt store skala, når man, som infanterihjemmeværnsbataljon, indsættes i en opgave d​er lyde på at afvise en fjendtlig luftlandsætning.

Øvelsesledelse fra Infanterihjemmeværnskompagni Eshøj

Øvelsen planlægges og ledes i år af Infanterihjemmeværnskompagni ESHØJ, der er et af distriktets
dedikerede infanterikompagnier. Forarbejdet er allerede godt i gang, så øvelsen bliver både spændende og relevant. 

>> Læs artikel om Infanterihjemmeværnskompagni ESHØJ i Aarhus Panorama her


Der er tale om træning på alle funktionsniveauer og på alt fra enkeltmandsniveau over gruppe- og delingsramme til underafdelingsniveau. Så der bliver masser af oplevelser og udfordringer, og alle kommer til at gå dygtigere og stærkere fra øvelsen. Det giver erfaringer der kan tages med hjem i underafdelingerne og bygges videre på. 

Dermed er der også alt muligt grund til at begynde træningen allerede nu, så enkeltmand og enheder kommer så højt op på læringskurven som muligt, med VIDAR 2021 som løftestang. 


Fakta og det praktiske

Øvelsen gennemføres fra d. 26. august til den 29. august 2021. Der er rundsendt invitation og forhåndstilmelding til alle underafdelinger​ sammen med instruks for tilmelding. Så spørg efter info opad i kommandovejen allerede nu. Til forberedelse - ryk ud...


Følg øvelse VIDAR 2021 på Facebook her​

#ØVVIDAR #VIDAR2021 #INFHVKESH


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring