Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Stigende faglighed blandt certificerede soldater

De seneste tre år er niveauet blandt de certificerede til beredskabsstyrken steget

09-11-2020


Af ​Birgitte Madsen HDEJY S9 | Foto: OL C. Pojezny

De seneste tre år er niveauet blandt de certificerede til beredskabsstyrken steget. Hjemmeværnsdistrikt Østjylland har mange fagligt dygtige soldater, og i denne omgang resulterer certificeringsøvelserne i cirka 200 velforberedte og parate soldater, som bliver en del af beredskabsstyrken i 2021. 

Lokalt engagement i kompagnierne
​En del af anerkendelsen for det stigende faglige niveau, falder tilbage på de enkelte kompagnier i Hjemmeværnsdistrikt Østjylland. 

”Det er tydeligt at mærke, at mange kompagnier sætter en ære i, at deres soldater skal have styr på bevogtning, så deres forberedelse op til certificeringsøvelserne er blevet meget bedre” siger kaptajn Mads Welling Roulund, Operations- og planlægningssektionen.

I år er det første gang, der gennemføres så mange lokale certificeringsøvelser. Det giver fleksibilitet til den enkelte soldat, men derudover skaber det også en stor udviklingsmulighed for de mange flere førere, der kommer i spil ved de lokale øvelser. 


Certificeringsøvelse Holstebro øvelsesterræn
Senest var der lørdag d. 31. november certificeringsøvelse i Holstebro, hvor 30 soldater på tværs af enheder fra distriktet deltog. 

Hjemmev​​ærnsk​ompagni Aros, Hjemmeværnskomagni Odder, Politihjemmeværnskompagni Aarhus og Flyverhjemmeværnet var repræsenteret med soldater på øvelsen, som skulle træne soldaternes færdigheder indenfor bl.a. bevogtning, AKP, patrulje og nødflytning. Ifølge OL Christina Pojezny var der på øvelsen både godt humør og høj faglighed blandt soldaterne. 


Aflysninger og afbud
Det er svært at komme uden om, at COVID-19 har haft indflydelse på årets resultat af certificeringsøvelserne. I distriktet havde man et begrundet håb om at antallet af certificerede soldater ville komme op omkring 300. Men på grund af aflysninger og afbud, lander antallet i stedet på omkring 200 soldater, som er cirka på niveau med resultatet af sidste års certificering til Beredskabsstyrke 2020.

>> Bliv medle​m på vistillerop.dk​








Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring