Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

5 september - Flagdagen for Danmarks udsendte.

Flagdagen for Danmarks udsendte - 5. september - blev højtideligholdt flere steder på Fyn

08-09-2018

Af Inge Jagd Sørensen, webmaster

Odense startede traditionen tro ved mindestenen i Ansgar Anlæg.
Distriktets fane blev ført frem til tonerne af "Fast i Nød" spillet af Hjemmeværnets Brassband Syd efterfulgt af hjemmevæns- og soldaterforeningsfaner.

Rigtig mange veteraner, pårørende og andre, der ville være med til at mindes den indsats soldater gennem mange år har ydet uden for Danmarks Grænser.
Efter dette arrangement blev der marcheret til Odense Rådhus, hvor paraden skulle modtages af Odenses borgmester Peter Rabech Juul, ved en sammenkomst i rådhussalen.
Aftenen sluttede af med hyggelig sammenkomst i baghaven til Dannevirke, hvor Odense Veteranhjem er tæt på sin færdiggørelse.

Flagdag for Veteraner 5. september 2018.
Fåborg - Midtfyn Kommunes arrangement ved CAMP POL på Polymeren i Årslev.

Efter flaghejsning under ledelse af kaptajn Ole Hansson spillede Hjemmeværnets Brass Band Syd "Der er ingenting der maner". Der var herefter taler af løjtnant Bjørn Ramming og borgmester Hans Stavnsager.


Ole Weng, HVK Sydfyn

På smukkeste vis blev dagen fejret på Assistens Kirkegård i Svendborg, ved skulpturen "Fønixreden" og vore udsendte mindet! 

På arrangørernes vegne var der velkomst ved Henning Rose, Sv. Marineforening, hvor fællessange og kransenedlæggelse fulgtes af en mindetale af byrådsmedlem Pia Dam. 
I år kunne vi nyde en fanfare fra Garderhusarregimentets to Husarer, der var i Svendborg i.f.m. HM Dronningens besøg.
En meget stemningsfyldt aften hvor HVK Sydfyn repræsenterede Hjemmeværnet.
Tak til Svendborg Kirkegårde, Marineforeningen og Svendborg Kommune for arrangementet.



Helene Bonde Rasmussen
Soldaternes internationale flagdag på Langelandsfortet..​​​​​


Maria Refsing Mortensen

Hjemmeværnskompagni Kerteminde var med til flagdagen i Kerteminde. Vi gik march fra havnen og op til rådhuset. Ud over de mange veteraner, havde vi også selskab af Odense Tamburkorps


Udover de viste, var Hjemmeværnet repræsenteret flere steder på Fyn.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring