Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Fynske hjemmeværnsfolk støttede HMD besøg i Svendborg

I dag var det den 6. september.
- I dag var det dagen hvor Hendes Majestæt Dronning Margrethe skulle ankomme til Svendborg med kongeskibet Dannebrog.

07-09-2018

​Af Inge Jagd Sørensen, Webmaster/HDFYN

Hele byen var pyntet, og ventede kun på, at vise Dronningen deres dejlige by.

Præcis klokken 10 lagde skibet til kaj, og mindre end fem minutter forinden, havde de sidste skyer flyttet sig og givet plads til en stor og varm sol.

 

Omkring Maritim Center på havnepladsen stod den halve by, heriblandt mange børnehaver og ældrecentre. Slesvigske musikkorps spillede flot musik i ventetiden.

Tæt ved den røde løber ventede borgmester, byrådsmedlemmer, biskop m.fl.,  og også vores oberst, Flemming Agerskov ventede på dronningen sammen med politidirektør Arne Gram.

 

Da Dronning Margrethe var kommet i land, hilste hun først på disse VIP's, herefter på fanekommandoet med den kongelige fane fra Landsdelsregion Vest, æreskommando fra Hærhjemmeværnsdistrikt Fyn samt en meget stor faneborg.
Herefter gik hun hele vejen langs det store afspærrede område, og hilste på de mange, der var mødt op for at hylde hende.

Det var et flot syn, da kareten, trukket af fire hvide heste fra Gardehusarregimentets hesteeskadron ankom til Dannebrog. Dronningen blev kørt rundt af til de ting, som man havde ønsket at vise hende; Rådhuset, Demensbyen, Stella Maris, Scangrip, Forsorgsmuseet og Skovparken.

Dronningen har inviteret gæster til reception på skibet i aften, og hun fortsætter sit besøg på; Skolerne i Oure, Gamle Mursten og Galleri DGV, inden hun igen forlader Svendborg kl. 12.25.

 

Udover tilstedeværelse af Det Fynske Hjemmeværn på kajen, var mange politihjemmeværnsfolk med til at sikre besøgene og karetturen igennem Svendborg.

Dag 2, hvor vejret slet ikke var med arrangementet var politihjemmeværnsfolk m.fl. atter ti stede i byen, for at sikre afviklingen af trafikken under det fortsatte kongelige besøg.​


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring