Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnssoldater fra kompagnierne i distriktet har bestået certificeringsøvelse

En længe planlagt certificeringsøvelse med en masse hungrende hjemmeværnssoldater, som har ventet i spænding efter  en laaang coronapause, kan godt formuleres som startskuddet på et forhåbentligt mere almindeligt aktivitetsniveau i den kommende tid.

18-04-2021


Det var en glimrende mulighed for distriktschef Oberstløjtnant Vilhelm Roy Elsang til at forklare den dybere mening med øvelsen. Som distriktschefen forklarede, skal vi fokusere på at kunne stille op ved at træne realistiske scenarier i et realistisk set up. 

Tidligere har vi primært trænet støtte til det øvrige samfund som en ekstra kapacitet i beredskabet. Men hvis der opstår en militær krise i Danmark, skal vi ikke kun være til rådighed til civile beredskabsopgaver. Så skal vi både kunne varetage militær opgaveløsning såsom støtte til NATO enheder og sikringsopgaver og fortsat beskytte samfundsvigtig infrastruktur.

Derfor var det også den type situation, som blev øvet her i april. Som en del af det realistiske scenarie er der også afgivet distriktets mobile enheder til støtte for hæren, som her var ved at forskyde til øvelse i et andet område og resten øver på et relevant objekt i nærområdet.


Det er helt centralt at der øves i hjemmeværnets enhedsstruktur, så det er de lokale førere, der fører folkene. Det er kompagnierne som gives opgaverne der skal løses, og det er kompagnierne som skaber rammen for indsættelsen af soldaterne, og vi skal øve på objekter, som vil ligner dem vi vil skulle bevogte i krise. Og vigtigst af alt skal vi alle fleksibelt kunne afgive og modtage soldater i forskellige opgaver.




Ved at øve på et realistisk scenarie, bliver vi bedre til at løse opgaven, hvis krisen indtræffer.

Med weekendens øvelse lykkedes det at få yderligere 50 hjemmeværnsfolk certificeret, så distriktet er over målet med antallet at hjemmeværnsfolk i beredskabsstyrken. 

Distriktschefen håber, at øvelsen har givet et billede af hvad Hjemmeværnet fremover forventes at skulle dygtiggøre sig i og at øvelsen har bidraget til at det vi øver, giver mening – Fordi vi stiller op og forbereder os på i morgen.


Har det fanget din interesse så book en samtale på www.finddithjv.dk​



Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring