Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

En for alle og alle for en - Godt samarbejde i forbindelse med Hjemmeværnets indsættelse ved Københavns vestegn

Som taget ud af en roman af Alexandre Dumas deltog personel fra 4 kompagnier i en skarp opgave i Herlev.

27-12-2021

Det var for både politiet og Hjemmeværnet en lidt speciel opgave som endte med at gå op i en højere enhed.

Politiet havde I forbindelse med ransagning af et gerningssted brug for særlig støtte fra en specialenhed til ransagningen. Specialenheden ligger i Jylland og løser samtidig bedst sine opgaver i dagslys. Derfor skal gerningsstedet bevogtes indtil specialenheden var klar.

Derfor blev Politikompagni Vestegnen bedt om at stille mandskab til at overvåge Politiets afspærring, indtil den tilkaldte enhed nåede frem.

Støtteopgaven varede længere end først forudset og derfor blev flere kompagnier bedt om at støtte med personel og det endte med at personel fra 4 forskellige kompagnier deltog i opgaveløsningen. Det var som en musketered, hvor opgaven blev løst i godt samarbejde med fuld fokus på at få en optimal opgaveløsning fra alle sider. En stor tak til HVKBAL, HVKHJS og INFHVKJON for hjælpen og støtten.

Københavns Vestegns Politi udtrykker meget stor tak til de deltagende hjemmeværnssoldater for et godt og professionelt udført stykke arbejde.

"Hjemmeværnets støtte og kompetencer gør, at politiet får frigivet ressourcer til deres andre opgaver med at skabe tryghed og sikkerhed i Politikredsen", lyder det yderligere fra Københavns Vestegns Politi.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring