Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Flot fejring af Danmarks befrielse i Jonstruplejren

Cafeteriet var sædvanen tro fyldt med forventningsfulde gæster både indbudte og fra distriktets kompagnier - alle klar til at fejre Danmarks befrielse.

05-05-2019

Jonstruplejren dannede atter rammen for højtideligholdelsen af 4. maj for hjemeværnsdistrikt Københavns vestegn og det var første gang vores distriktschef, oberstløjtnant Vilhelm Roy Elsang, skulle tage imod. Efter velkomsten blev fanerne ført ind af løjtnant Michael P. Nielsen og  Distriktschefen introducerede erhvervsminister Rasmus Jarlov som dagens taler.


Rasmus Jarlov var lige kommet fra mindehøjtideligheden for en af de største frihedskæmper Povl Falk-Jensen, en af dem der var med til at gøre Danmark frit igen i 1945. Gennem sit arbejde som politiker inden for forsvarsområdet og sin tid i Jonstrup-lejren som soldat har han set, det store frivillige arbejde HJV-folk udfører for samfundet  -  det er mange timer, der bruges, og på baggrund heraf udtrykte han sin anerkendelse og tak til de frivillige i HJV. Der vil også blive flere opgaver og roller for HJV fremover i forsvaret af Danmark og vort samfund. Der er uro i Europa i dag, se blot i Ukraine, som er tæt på, derfor er det nødvendigt at engagere sig i de baltiske lande, som også er medlemmer af NATO. Dette kan kun lade sig gør ved at styrke forsvaret herunder hjemmeværnet. Vi vil ikke acceptere det, der skete og sker i dag i Ukraine, også vil forekomme i de baltiske lande. Vi skal opfatte forsvaret, som en brandforsikring, og derfor er det nødvendigt at have et stærkt forsvar i Europa for vort demokrati og frihed. Vi skal holde sammen på vort samfund, det kan vi gøre med indsats fra frivillige organisationer som eksempelvis HJV. Rasmus Jarlov sluttede med at sige "Tak for den store indsats I gør".


Efter ministerens tale underholdt distriktets dygtige tamburkorps.


Distriktschefen var næste taler, han fortalte om sin militære karriere, herunder at han hele tiden har haft kontakt til det HJVKMP, som han startede i, da han gik i skole. Som ny chef vil han komme rundt til alle enheder og hans dør står altid åben. Herefter fortsatte han i samme spor som ministeren, den store usikkerhed i Europa, som vil stille store krav til HJV, vi vil med vores kapaciteter komme til at udføre flere opgaver i fremtiden for samfundet og forsvaret.

Traditionen tro var der overrækkelse af Hjemmeværnets fortjensttegn, årstegn samt Commanders Coin. Alle modtagere modtog også blomster samt klapsalver fra salen. 25 årstegn-modtagerne blev desuden også optaget i Pionerenes råd, hvor de blev budt velkommen af Ingolf Tomasson.


​Lille udpluk af tegnsmodtagere.​

Inden fanerne blev ført ud, takkede distriktschefen, at så mange var kommet og for det store arbejde med at arrangere eftermiddagen. Chefen rettede også en tak til Støtteforeningen SAMVIRKE for blomster og ordensbånd.

Eftermiddagen sluttede med en let forplejning af høj kvalitet og med hyggesnak ved bordene.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring