Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Smuk fejring af Flagdag i Egedal

5. september havde Egedal Borgmester inviteret veteraner til højtideligholdelse af Soldagens dag.

07-09-2018

Klokken 8 var cirka 70 personer heraf personel fra Hjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn,HDKVE, mødt op foran Egedal Rådhus for at fejre udsendte soldater, politifolk, sygeplejersker og flere. Dannebrog blev hejst til lyden af "reveillen". Derefter sang alle " Der er ingenting, der maner ".

 

I byrådssalen bød borgmester Karsten Søndergaard velkommen udtrykte en dybfølt tak for indsatsen med at kæmpe for demokrati, frihed og menneskerettigheder. I udsendte, har været med til svære opgaver og har også haft en stor opgave, når I kom hjem og skulle vende jer til det daglige liv. Ligeså takkede han de pårørende, som har udholdt savnet og gjort det muligt for de udsendte til at tage af sted.

Der blev sunget "I Danmark er jeg født"

Formanden for Veteran Café Egedal Lars Falk Hansen glædede sig over at Egedal Kommune er med på traditionen med at fejre de udsendte som anerkendelse af deres arbejde, det er 3. gang, det sker i Egedal. Desuden pointerede han, at det er noget særligt at blive at udsendt og at alle, der har været udsendt, er blevet påvirket, og de fleste er kommet stærkere hjem, og de, der kommet hjem med ar på krop og sjæl, har krav på en værdig behandling og den fornødne hjælp.

Sammenkomsten blev sluttet af med at alle sang " Der er et yndigt land".

Tekst og fotos af Ingolf Tomasson Distiktshistoriker INFOELEM

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring