Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns vestegn fejrer Danmarks befrielse ved at sætte lys i vinduerne

Selvom vi alle er ramt af de mange begrænsninger i socialt samvær på grund af COVID-19 er det stadig 4. maj og det skal naturligvis fejres.

04-05-2021

I år er det 76 årsdagen for befrielsen. Med corona kan der kan drages små sammenligninger med begrænsninger i befolkningens frihed som kan sætte et ekstra perspektiv på at fejre befrielsen.

De mange år siden Danmarks befrielse betyder også for mange at det er ved at være sidste gang der kan fejres en årsdag med deltagelse af nogle af de danskere, der selv tog aktiv del i befrielsen. 

Fremmødet de forløbne år ved mindehøjtidelighederne, her tænker vi især på Mindelunden i Ryvangen viser heldigvis, at de efterfølgende generationer har bevaret interessen for historien og deltaget med rigtig mange unge i disse arrangementer.

I år hvor der ikke er noget stort fælles arrangement er det muligt for os alle at mødes sammen hver for sig på grund af traditionen med levende lys i vinduerne – noget vi også under den nuværende situation kan deltage i.


Lad os sende et stærkt signal til verden omkring os med et Danmark oplyst af levende lys - både blandt gamle og unge. 

I krisetider står vi alle sammen om Danmark og værner om frihed og fred.


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring