Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Medaljeoverrækkelse med flot arrangeret ceremoni

I marts 2020 startede coronapandemien sit indtog i Danmark og det stod hurtigt klart, at Danmark stod over for en pandemi med et omfang som ikke tidligere var set.

18-11-2022


Det stod også hurtigt klart, at der var brug for et bredt samarbejde mellem flere myndigheder, og at der også var brug for hjemmeværnet.

Hjemmeværnet blev i første ombæring bedt om at støtte med oprettelse af et corona call-center med placering i Jonstruplejren og i løbet af få timer stillede de første frivillige hjemmeværnssoldater og endte med at bemande callcentret og kontaktopsporingsenheden i hele perioden indtil dets endelige nedlæggelse i starten af 2022.

For den særlige indsats, som Hjemmeværnet har ydet, er der indstiftet en medalje af forsvarsministeren til alle soldater, som har ydet en indsats i forbindelse med Corona-pandemien.

Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn har langt de fleste medaljemodtagere og medaljeoverrækkelsen blev gennemført over to dage med over 500 medaljemodtagere. ved en flot arrangeret ceremoni.

Distriktschef Obertsløjtnant Henrik Gustafsson var vært for arrangementet. Han udtalte, at han sætter en stor ære i at arbejde for at levere beredskabsklare soldater, når samfundet kalder på at aktivere det nationale beredskab.


Onsdag den 16. november var det Chefen for Hjemmeværnet, general Jens Garly, som overrakte medaljer. I den forbindelse udtrykte generalen en stor tak til hver enkelt Hjemmeværnssoldat for deres indsats og udtalte, at han er utrolig stolt af Hjemmeværnets frivillige soldaters evne til at løse opgaver af forskellig art. og føler sig tryg, hvis det skulle blive nødvendigt igen.

  Efter medaljeoverrækkelserne var der reception, hvor medaljetagerne fik god mulighed for at få talt sammen om den mindeværdige indsats.







Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring