Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Kom og vær med i Mindelunden 24. december

24. december har vi i Hjemmeværnet tradition for at mindes de faldne modstandsfolk fra 2. verdenskrig inde i Mindelunden ved Ryparken. Det synes vi er den rigtige måde at indlede julen på og vi håber stadig det kan afholdes trods corona-situationen.

07-12-2021
​Der er både Hjemmeværnsfolk, som deltager ved at være publikum, og Hjemmeværnsfolk, som deltager i fakkeltoget. Det officielle arrangement starter kl. 16 og varer normalt ca. 1 times tid. 

Det starter med fakkeltoget, hvor hjemmeværnsfolk marcherer ind på plads ved gravmonumentet.

Når hjemmeværnsfolkene er på plads bliver der holdt en tale af en person med relation til modstandsbevægelsen, lysene på gravene bliver tændt, der bliver bedt fader vor og studentersangerne synger et par sange inden vi afslutningvis alle i fællesskab synger Altid frejdig når du går. Herefter marcherer fakkeltoget ud igen og højtideligheden er overstået og vi tager alle hjem og holder jul med vores familier.
 
Her fra skal lyde en opfordring til at deltage enten som publikum eller hvis du er hjemmeværnsmand ved at deltage i fakkeltoget men hvor vi selv udendørs respekterer at holde afstand.. Begivenheden finder sted Mindelunden: Tuborgvej 33, 2900 Hellerup. Deltagere i fakkeltoget mødes kl. 15 på Blindeinstituttet, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup. Du kan også tilmelde dig til aktiviteten på HJV.dk.
 
Vel mødt :-)


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring