Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Årets første uddannelsesdag i Hjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn i 2023 er gennemført med succes

For fjorten dage siden gennemførte distriktet en øvelse i et fredsscenarie, hvor vi skulle passe på samfundsvigtige installationer, overvåge ansvarsområdet samtidig med at vi forberedte os på værtsnationsstøtte.

26-03-2023


Uddannelsesdagen følger op på øvelsen og giver distriktets kompagnier mulighed for at supplere med resterende uddannelse bl.a. for at opfylde de sidste krav til certificering til beredskabsstyrken. 

Distriktet har sørget for at booke hele øvelsesterrænnet og alle skydebaner og så er det ellers bare at komme i gang ude i kompagnierne - Og der var mange tilbud - og som altid er der eftersyn og kontrol af våben både før, under og efter skydninger.

En del af aktiviteterne er vedligeholdelsesuddannelser, som alle hjemmeværnsfolk skal gennemføre. Der skal bl.a. hvert andet år gennemføres 6 timers vedligeholdende førstehjælp, så færdighederne fra det med grunduddannelsen gennemførte fulde førstehjælpskursus på 30 timer bliver opretholdt. 


Det er også et krav, at alle hjemmeværnsfolk skal gennemføre en kontrolskydning hvert år.

Det er ikke kun soldaten der skal trænes. Det gælder også vores hunde. Alle hunde skal bestå en omfattende hundeprøve og de skal også tilvænnes til skud fra gevær, som også blev vedligeholdt i denne weekend.



I dag har vi i Hjemmeværnet fået et langt større ansvar for at passe på Danmark i krise og krig, fordi langt størstedelen af Forsvarets enheder vil være indsat til støtte for NATO. Det giver Hjemmeværnet det primære ansvar for at beskytte vigtige mål og støtte allierede soldater, der skal operere fra dansk grund eller i transit på vej til fronten.

Hjemmeværnet er en del af det danske beredskab, som skal bringes i spil, hvis katastrofen eller krisen indtræffer. Hvis den indtræffer, skal vi være klar. Derfor forbereder vi os på alle tænkelige og utænkelige måder for at være så beredskabsklar som muligt. Det har både øvelsen for fjorten dage siden og denne uddannelsesdag bidraget til, så vi har flere beredskabsklare hjemmeværnssoldater.

DET BEREDSKAB DANMARK SKAL BRUGE I MORGEN, LAVER VI I DAG

Hvis det også har fanget din interesse eller du bare gerne vil høre mere om hvad vi laver, så gå ind på: https://finddithjv.dk/haerhjemmevaernet/


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring