Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Så er vores nye distriktschef oberstløjtnant Henrik Gustafson tiltrådt

Jonstruplejren var lørdag formiddag ramme for indsættelsen af vores nye distriktetschef, hvor der i strålende solskinsvejr var formeret en parade på flaghøjen foran distriktsbygningen.

04-04-2022

 I paraden deltog kommandoer fra distriktets 11 kompagnier med hver deres kompagnifane. I paraden deltog desuden den frivillige og den faste stab samt indbudte gæster.

Indsættelsen af den ny distriktschef  med kommandooverdragelse blev festligt akkompagneret af distriktets Tamburkorps, som  stod for den musikalske underholdning. 


Den fungerende distriktschef, major Johan Legard Aagaard, overdrog paraden til regionschef, Oberst Peer Sander Rouff, som bød alle velkommen og mindedes HJV's 73-års fødselsdag, dernæs​​t blev den nye distriktschef, oberstløjtnant Henrik Gustafson kaldt frem.

Obersten var glad for at Henrik, som var udvalgt blandt flere velegnede, skulle overtage et distrikt som fungerer med engagerede hjv-folk såvel frivillige som faste, som har deltaget i støtteaktioner til samfundet, eksempelvis corana-indsatsen, og den nylige brand i Vanløse.

Efter overdragelse "Du har kommandoen" og svaret "Jeg har kommandoen " forlod regionschefen paraden.

Vor nye chef bød kort velkommen og inviterede til reception i Cafeteriet, hvortil alle gik efter det spillende tamburkorps

I cafeteriet holdt vor nye chef tale til hele distriktet, hvori han sagde, at han glædede sig til arbejdet, og havde været glad for allerede at være med flere arrangementer ved distriktet inden tiltrædelse.


Det var på flere måde en mindeværdig dag. Udover indsættelse af vores nye chef var det også  markeringen af lukningne af cafeteriet i lejren. I den anledning overrakte chefen for den frivillige stab, kaptajn Torben Hermann, blomster til damerne i cafeteriet, som tak for de mange år, de har serviceret os, nu de forlader Jonstruplejren.

Et stort velkommen til vores nye distriktschef og vi glæder os til et fantastisk samarbejde.​

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring