Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Første fejring af Danmarks befrielse med vores nye distriktschef

For Danmark og for Hjemmeværnet er fejringen af Danmarks befrielse rigtig vigtig, fordi vi udspringer af modstandsbevægelsen. Da Hjemmeværnet blev dannet i 1949 var der mange medlemmer, som også havde været aktive i modstandsbevægelsen under krigen.

05-05-2022

​​

I Hjemmeværnet benytter vi fejringen af Danmarks befrielse til at afholde en parole, hvor vi både mindes de der ofrede deres liv for vores andres frihed og uddeler fortjenstegn, årstegn og andre anerkendelser. Det er første gang siden 2019 at distriktet havde lejlighed til at festligholde befrielsen på dagen, i 2020 og 2021 var det enten aflyst eller flyttet på grund af Corona. Arrangementet var meget velbesøgt med næsten 200 deltagere. 


I år var det vores nye distriktschef, oberstløjtnant Henrik Gustafsson, der holdt årets tale. Distriktschefen glæder sig over at "vi stiller op", som er blevet et udtryk og vartegn, vi bruger i Hjemmeværnet, for at signalere vores vilje til at passe på Danmark og det at være en del af det danske beredskab. Distriktschefen ledte tankerne hen på begivenhederne for 77 år siden hvor fredsbudskabet lød fra kortbølgesenderen fra London. Det originale klip fra udsendelsen den 4 maj kl. 19.30 blev afspillet og også Prins Jørgens march, som indledte BBC radionyhedsudsendelser under krigen blev afspillet. Disse afspilninger var med til at sætte den helt rigtige scene og stemning, som hører til en parole, hvor vi sender tanker til dem, som kæmpede for Danmark.

Distriktschefen kom også ind på krigen i Ukraine, hvor netop fejringen af befrielsen giver anledning til at tænke på de svære forhold i Ukraine. Der blev citeret fra statsministerens pressemøde i februar, hvor det bl.a. blev sagt, at det der sker i Ukraine er et angreb på Fred og stabilitet og at der nu er krig i Europa. Der blev også citeret fra Forsvarsministeren, som bl.a. har sagt, at vores placering forpligter og det derfor også er afgørende at vi stiller op og at der behov for et beredskab. Alle citater er meget rammende for netop det beredskab, som Hjemmeværnet har en stor andel i.


Der blev også uddelt Hjemmeværnets fortjensttegn til 5 hjemmeværnssoldater samt mange 25-, 40- og 50-årstegn. Så rigtig mange års tro tjeneste i Hjemmeværnet som afføder stor respekt.

Som en særlig personlig anerkendelse blev der også uddelt 1 commanders coin. Commanders coins uddeles med håndtryk med mønten i hånden så den skifter fra giveren til modtageren.

Fejringen på dagen var et stort gensynets glæde efter 3 år med begrænset Hjemmeværnsaktivitet pga corona-restriktioner.

Der skal lyde et stort tillykke til alle tegnsmodtagere – også dem som ikke havde mulighed for at møde op.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring