Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

25 år som kompagnichef



Fredag den 1. marts var der indbudt til reception i anledning af Ulrik Amdis jubilæum som kompagnichef i hjemmeværnet.

03-03-2019

 

Tekst & foto: Jørgen Krätz/INFOELM/HDMVJ​

På hjemmeværnscentret i Herning var samlet omkring et halvt hundrede mennesker i det store mødelokale for at fejre Ulrik Amdi på dagen. Der var gæster fra nær og fjern repræsenteret.

 

 

 

Amdi bød velkommen med en ganske kort briefing, hvor han forklarede at en del af gæsterne skulle på opgave ved Messe Center Herning i løbet af en times tid, hvorfor man straks gik i gang med servering, så ingen gik derfra på tom mave.

 

Næstkommanderende Jan Park-Thomsen lagde ud med tre minutters peptalk om Amdi, om hans engagement, medleven og evne til at favne kompagniet og samarbejdsevner og rejste alle fremmødte til et trefoldigt hurra.

 

Den første officielle taler var distriktschef OL Per M. Nikolajsen, hvor hovedpunkterne var én mand i samme person; familiemand, politimand og hjemmeværnsmand. Nikolajsen overrakte Amdi tre gaver i løbet af talen, en tale som var krydret med mange gode anekdoter og de mange store opgaver i Herning, såsom svømmestævne, ishockey, cykling, fodbold og koncerter. Oberstløjtnanten sluttede med at overrække en buket blomster til Amdis bedre halvdel Pia, ønskede Amdi tillykke med 25 års jubilæet og takkede for hans store indsats. Yderligere fik Amdi overrakt Commanders Coin.

 

Amdis chef i det daglige fra politiet var også oppe og berette om Amdi med et par historier, men mest politiarbejde og takkede også for indsatsen i samarbejdet mellem politi og hjemmeværn som Amdi styrede med hård hånd.

Til sidst var Ulrik Amdi selv på bane som taler. Han fortalte levende om sin start i 1991 i København som chef for politikompagni 6332, videre til Herning som daværende havde en rigtig politistation og her blev chef for politikompagni A 2730. Amdi berørte de mange store ting gennem tiden i Herning og havde flere festlige røverhistorier fra sit virke i hjemmeværnet.

 

 

Fakta

Fredag den 1. marts kunne kaptajn Ulrik Amdi fejre 25 års jubilæum som kompagnichef for politikompagni 6332 i København og A 2730 Herning.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring