Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Afgang til Letland

International military patrol 2018. Flere hjemmeværnsenheder har sendt deltagere til patruljekonkurrence i Letland. Forud er gået mange timers træning og forberedelse.

14-09-2018

 

Tekst & foto: Infoelm v/HDMVJ

Distrikt Midt- og Vestjylland har fem deltagere med på turen til Letland. Torsdag morgen startede man opsamlingen af personellet og kørte dem til Billund lufthavn, hvor de straks gik i gang med at få strammet op på de sidste detaljer, så grejet var klar til indcheckning i lufthavnen. Så skulle der trækkes boarding Cards og mærkater til bagagen og endelig kunne de aflevere rygsække og tasker ved rampen, hvor tingene blev gennemlyst. Så skulle man bare selv "stemple" ind og det var det sidste glimt, man fik af patruljefolkene.

 

For ud er gået mange og seje træningsdage rundt i distriktets området. Man har haft skydning med pistol i Skive, et våben som vi normalt ikke har adgang til i hjemmeværnet, blandt andet marchture rundt om Holstebros kasernes øvelsesområdet, efterfulgt af håndgranatkast og sluttelig en tur på feltbanen. Der har været ugentligt fysisk træning og man har haft et panserkendingskursus med vægten lagt på østblokkens panser, som blev afholdt på Holstebro kaserne med en instruktør der til dagligt er skytte på en Leopard.

 

Under konkurrencen i Letland, der starter den 14. september og afsluttes den 15., vil deltagerne bliver udsat for førstehjælp, skydning med lokale våben, panserkending af primært russisk panser, kort og kompas, passage af minefelter, radioprocedurer og overlevelse, der indebærer ild, vand, læ, flora og fauna, blot for at nævne nogle af disciplinerne. Telt og senge, samt våben og ammunition er det eneste, Letland stiller til rådighed, hvilket betyder at holdene skal have egen forplejning med og for egen regning.

 

Minimalvægt for ens egen oppakning skal være 10 kilo. Her til kommer så de eventuelt udleverede våben.

Distriktets hold lander søndag aften omkring midnat i Billund igen.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring