Tekst & foto: Infoelm v/HDMVJ
Der var stillet pavilloner op, hvor publikum kunne nyde en kop kaffe, vand eller øl og der var sørget for specielle bålpladser hvor børnene kunne bage snobrød. Over 250 mennesker var samlet for at fejre Sankt Hans.
Musikkorps Mors leverede musikken frem til klokken 20.00. Der blev budt velkommen af Gerulf H.T. Klausen fra kompagniet. Så førte man fanerne ind og distriktschef oberstløjtnant Per Martin Nikolajsen holdt årets båltale. Distriktschefen takkede for invitationen og I sin tale nævnte chefen naturen, lyset og håbet.
”Det er sankthansaften, aftenen før sankthansdag, hvor det er Johannes Døberens fødselsdag. Sankt Hans – Midsommer er den tid på året, hvor alting synes skønnest, lysest og allermest håbefuldt. Dét er Sankt Hans og midsommer. Og bålet, når det om lidt tændes - indfanger det hele. Glæden, kraften, forventningerne, lyset og håbet!
For mig som soldat og som privat person er der to datoer om året som jeg tillægger særlig stor betydning, det er den 4 maj og så den 23 juni. Den 04 maj, fordi - da blev Danmark tilbage i 1945 befriet for den Tyske besættelse og den 23 juni - Sankt Hans, for det er uden sammenligning, den bedst og hyggeligste tid på året, synes jeg. Og ja, så har jeg faktisk fødselsdag den 21 juni, årets længste dag.Den 4. maj er hvert år den dag hvor vi i Forsvaret og i særdeleshed i Hjemmeværnet, tænker tilbage på de mange som ofrede deres liv for, at vi igen i Europa kunne få genoprettet vores grænser og få vores frihed og demokrati tilbage. Her i Midt- og Vestjylland har jeg ca. 4500 frivillige hjemmeværnssoldater, soldater som i den grad er klar til at kæmpe for frihed, demokrati, glæde og håb, hvis det mod forventning skulle blive nødvendigt.
Men Sankt Hans har ikke altid været til glæde og håb for alle! Ikke for heksene i hvert fald. For selv om den egentlige betydning af Sankt Hans er religiøs – det er nemlig noget med ”Den hellige Hans”, som en betegnelse for Johannes Døberen, ja så forbinder vi historisk set - jo nok mest Sankt Hans bålet med afbrænding af kvinder, som fandt sted i flere århundreder frem til 1800 tallet. Det gjorde vi, fordi vi havde brug for en forklaring på det, som vi ikke forstod. Og en forklaring – det fandt man. ”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde”, synger vi i Holger Drachmanns midsommervise. Troldværk måtte være forklaringen.I dag har vi tvært imod brug for – nej ikke hekse – men derimod ildsjæle. I Hjemmeværnet lever vi også af ildsjæle. Både her i Kjellerup og i Hjemmeværnet er der mange hårdtarbejdende ildsjæle, deres arbejdsindsats skal vi huske at værdsætte og være taknemlig for. ”
Herefter blev bålet tændt og man sang de ”gamle” sange i den omdelte folder, akkompagneret af musikkorpset. Gerulf H.T. Klausen annoncerede at den officielle del af festen var slut og takkede for fremmødet.Et velsmurt arrangement til alles tilfredshed.
