Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Hårdt pumpet weekend i distriktsregi

Uddannelser er en væsentlig del af Hjemmeværnets opgaver. Det gælder både nye og gamle medlemmer. I den kommende weekend er der ikke mindre end 5 kurser, som vil blive afviklet.

26-02-2020

Tekst & foto: J. Krätz Andersen, webredaktør

Der køres førstehjælpskursus på 14 timer i Viborg, det drejer sig om give personellet de grundlæggende begreber, så man efter kurset er i stand til at yde den nødvendige førstehjælp til en eller flere tilskadekomne.

Weekenden rummer også modul 1, del 1 i den lovpligtige uddannelse, også kaldet LPU 1. Jævnfør beskrivelsen skal den give kursisten den grundlæggende viden om Hjemmeværnet med fokus på tjenesten i de tre grene samt færdigheder inden for enkelte militære fag. Uddannelsen fortsætter med del 2 i Silkeborg den 13. – 15. marts.

 

På distriktet i Skive er det Coach og konflikthåndtering, der er på programmet. Indholdet er ledelsesuddannelse med fokus på coaching og konflikthåndtering som læring og udvikling. Bag kurset står DANIA ERHVERV, Dette kursus fortsætter i marts, april og maj med afsluttende eksamen.

Logostikspecialisterne har et såkaldt "FARGO" kursus som afholdes på Flyvestation Karup. Uddannelsen har udgangspunkt i UDIR 1333 ADR, kapitel 1.3 og militære bestemmelser – Chauffør UDIR 1134 ADR, kapitel 1.3 og militære bestemmelser.

Yderligere afvikles der 29. februar K7 skydning i Skive Kasernes skydebane. K7 er "Q-givende" som er nødvendigt for at kunne indgå i hjemmeværnets Beredskabsstyrke og som sådan funktionsuddannelse.

Så kom frisk, der er nok at tage fat på! Vi ses der ude!

Fakta

Uddannelsesweekend over hele linien. Der bliver rigeligt at se til.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring