Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Nye Corona restriktioner i Midtjylland.

Regeringen har i går den 10. december meddelt nye tiltag i yderligere 69 kommuner til og med 3. januar 2021.
De skærpede tiltag omfatter nu hele Region Midtjylland.

11-12-2020

​​

 

De skærpede tiltag omfatter nu hele Region Midtjylland.​

For medarbejdere med tjenestested i disse kommuner skal alt personel arbejde hjemmefra fra i dag kl. 16.00, såfremt man ikke varetager kritiske eller operative funktioner. Arbejdsopgaver, hvis udførelser væsentligt besværliggøres fra hjemmet, er ikke tilstrækkelig grund til at møde på arbejdspladsen.

Dette gælder således i Skive i perioden fra og med 12. december 2020 til og med 3. januar 2021.

Alle medarbejdere ved HDMVJ er således hjemsendt fra og med i morgen, kun kritiske opgaver og operative indsættelser vil blive gennemført ved fysisk tilstedeværelse. 

Alle:

-Medarbejdere og frivillige medlemmer, som har bopæl i en af de omfattede kommuner, må ikke deltage i uddannelsesvirksomhed eller andre hjemmeværnsaktiviteter uden for hjemkommunen.

-Undtaget herfra er dog nødvendig virksomhed for opretholdelse af operative beredskaber, myndighedsbestand eller certificeringer.

-Hjemmeværnets aktiviteter i de 38 omfattede kommuner skal følge alle geografisk afgrænsede tiltag.

Som udgangspunkt er Hjemmeværnets aktiviteter ikke omfattet af forsamlingsforbuddet, når der gennemføres prioriterede operative-, uddannelses- og træningsaktiviteter. Men der skal udvises nødvendig og situationsbestemt agtpågivenhed i overensstemmelse med de sundhedsfaglige retningslinier, såfremt deltagerantallet overstiger forsamlingsforbuddets grænser.

For hjemmeværnet betyder det, at følgende vil være gældende for hjemmeværnets virksomhed i hele landet foreløbigt frem til den 28. februar 2021:

-Vi skal i hjemmeværnet fortsat opretholde vores beredskab og indsættelsesevne.

-Forsamlingsforbuddet gælder ikke for Hjemmeværnets prioriterede aktiviteter.

-Aktiviteter, som måtte have beredskabsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for den oprerative indsættelsesevne i relation til støtten til de sektoransvarlige myndigheder, skal gennemføres under størst mulig efterlevelse af sundhedsmyndighedernes til enhver tid gældende anbefalinger samt øvrige restriktioner, der måtte blive udmeldt fra centralt hold.

-Ansat personel skal i videst mulig omfang arbejde hjemmefra, med mindre de bestrider operative opgaver, kritiske stillinger eller er nødvendige i forbindelse med gennemførelse af prioriterede aktiviteter for Hjemmeværnets frivillige. Det vil dog fortsat være tilladt at møde op på tjenestestederne for at tilgå klassificerede netværk, deltage i prioriterede aktiviteter eller operativ opgaveløsning.

-Alle øvrige planlagte aktiviteter skal vurderes nøje, og såfremt en myndighedschef (cheferne for landsdelsregioner, chefen for Marinehjemmeværnet, chefen for Flyverhjemmeværnet eller chefen for Hjemmeværnsskolen) prioriterer gennemførelse via virtuelle medier anvendes i muligt omfang. Alle fysiske aktiviteter skal overholde de til enhver tid gældende sundhedsfaglige retningslinier, dog undtaget forsamlingsforbuddet.

-Den enkelte medarbejder og frivillige medlem kan vælge at benytte mundbind efter eget ønske, hvis der ikke er operative forhold, der taler imod.

-Alle former for sociale arrangementer/aktiviteter på tjenestesteder og ved Hjemmeværnets underafdelinger mv., herunder julefrokoster og lignende skal udsættes eller aflyses.

Samtidig indskærpes overholdelse af de til enhver tid aktuelle adstands- og hygiejnekrav samt øvrige retningslinier, som er beskrevet i de nedenfor anførte spørgsmål.

Alle medlemmer og ansatte skal medvirke til, ar uddannelser, aktiviteter og indsættelser gennemføres i overensstemmelse med de sundhedsfaglige retninglinier for at minimere risiko for smittespredning.

2. Hvilke generelle sundhedsmæssige reningslinier skal følges ved gennemførelse af hjemmeværnsaktiviteter?

Aktiviteterne skal overholde følgende retningslinier, idet retningslinierne løbende opdateres i takt med gældende regler:

-Forsamlingsforbuddet gælder ikke for arbejdspladser, og Hjemmeværnets aktiviteter sidestilles dermed. Der er dog kun, såfremt det er absolut nødvendigt at overstige anbefalingen om det antal personer, som generelt gælder for samfundet, da Hjemmeværnet skal bidrage positivt til at minimere smittespredning.

-Personer, der har symptomer som fx feber, hoste, åndedrætsbesvær eller muskelømhed, skal blive hjemme og må ikke deltage i aktiviteterne.

-Personer, der har nære kontakter til smittede med COVID 19 skal have gennemført test ved et af de etablerede testcentre og have modtaget et negativt svar.

-Der skal være særlig opmærksomhed på håndhygiejne (håndsprit eller muligheder for at vaske hænder med vand og sæbe skal være tilstede). Brug af håndsprit forebygger kun smitte, hvis hænderne er synligt rene og tørre.

-Sociale aktiviteter i underafdelingslokaler mv. før, under, og efter uddannelsesaktiviteter gennemføres ikke.

-Host/nys i ærme eller papirlommetørklæde. Husk håndsprit eller håndvask efter nys.

-Personel i de særlige risikogrupper, defineret af Sundhedsstyrelsen, må kun i ekstraordinære tilfælde deltage i hjemmeværnets aktiviteter. Det er den enkeltes ansvar, og hvis man er i risikogruppen, bør man ikke udsætte sig selv for unødig risiko.

-Der skal sikres 2 meters afstand i undervisningssituationer mellem instruktør/foredragsholder og forreste række i klasselokale/auditorium, men det er tilstrækkeligt med 1 meters afstand mellem elever og mindst 2 m2 gulvareal pr. elev, såfremt eleverne i det væsentligste sidder ned. Såfremt dette ikke er muligt skal der være 2 meter mellem eleverne og 4 m2 pr. elev eller opdeling i flere rum.

-Borde skal placeres adskilt, så der er mindst en meter imellem elever (fra næsetip til næsetip) og mindst to meter mellem elever, der sidder i ansigtsvendte bordopstillinger.

-Øvelser og aktiviteter, hvor afstand på 1 meter ikke kan opretholdes, og/eller hvor fysisk kontakt ikke kan undgås af hensyn til den nødvendige træning, skal minimeres mest muligt og kun med fysisk kontakt under 15 minutter. Kan tæt kontakt under 15 minutter ikke overholdes, skal mundbind anvendes.

-Borde og kontaktflader i indendørs faciliteter skal rengøres med vand og sæbe og aftørres efter gennemført aktivitet. Alternativt skal alle kontaktflader rengøres ved afspritning. Det skal fremgå af en seddel på døren til lokalet, hvornår lokalet har været brugt af hensyn til rengøring.

-Ved rengøring af våben skal der bruges handsker, men der er ikke krav om brug af andre værnemidler.

-Gennemførelse af udendørs og indendørs idrætsaktiviteter skal ske i henhold til de beskrevne retningslinier i punkt 17.

-Får personer symptomer på sygdom under aktiviteten skal foresat myndighed (distrikt eller værnsgren) kontaktes for instruks om forholdsregler for det deltagende personel og instruktører.

-Hvis der i forbindelse med uddannelses. Og træningsaktiviteter benyttes materiel (fx, udrustning eller våben) skal der så vidt muligt benyttes personlige materielgenstande. Hvis dette ikke er muligt, skal der være særskilt opmærksomhed på rengøring af fælles kontaktflader, hver gang en personer færdig med brugen af en materielgenstand.

-Indendørs faciliteter skal udluftes jævnligt og altid i forbindelse med pauser i undervisningen.

-Anvendelse af fælles bade- og omklædningsfaciliteter i forbindelse med uddannelses- og idrætsaktiviteter må kun finde sted, såfremt faciliteterne rengøres grundigt mindst en gang dagligt.

-Toiletfaciliteter i tilknytning til underafdelingsfaciliteter kan bruges, såfremt faciliteterne rengøres grundgit mindst en gang om dagligt.

-Ved udlevering af udrustning, våben m. v. fra våbenkammer, må der maksimalt være èn modtager i lokalet ad gangen. Hvis det ikke er muligt at overholde minimumsafstanden på 1 meter, må udlevering foregå på en anden facilitet.

Du kan læse alle de gældende vejledninger, opdateret 9 december 2020, i dette link: COVID-19-FAQ(hjv.dk)


Fakta

Nye Corona restriktioner i Midtjylland.​

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring