​

Tekst & foto: J. V. Jauert & J. Krätz Andersen, HDMVJ

Der var indbudt til klokken 19.30 i Viborg Domkirke og kirken var fyldt godt op. Fanerne blev ført ind til musik af Musikkorps Mors og flankerede smukt alteret. Den første salme var "Vær velkommen" og efter Soldaten bøn, var det "En rose så jeg skyde."

Feltpræst ved distriktet Mariann D. Christensen talte sin prædiken meget følelsesladet om ydmyghed, en lektie hun havde lært i 2019. Hun havde gennemgået en større operation sidst på året og oplevede gennem et par måneder, hvordan man mistede sin selvstændighed, når man pludselig var afhængig af andre menneskers hjælp, og så stadig prøve at bevare en smule værdighed. Hvordan hun græd uden at vide helt, hvad der var grunden til tuderiet. Var det afmagt i forhold til operationen, afmagt ved moderens bortgang, udmattelse ved plejeorloven, eller var man bare en pivskid. Efter en stund begyndte afmagten at aftage, frustrationen svandt stille og roligt, mens hun lå og kikkede på julelysene om natten og blev efterhånden erstattet af taknemmelighed over for folk omkring hende.

Jesus siger; "Jeg er verdens lys, Den, der følger mig skal aldrig vandre i mørke, men have livets lys!"

De ord fik en ny betydning for hende og vendte situationen. Alle er blevet konfronteret med lys og mørke gennem tilværelsen. Når man i følelsesregistret er ude i mørket, er er det rart at vide, at der nogle som lyser for os som pejlemærke i det dybeste mørke. Måske ikke et stort lys, men det er der. Det fantastiske ved lys og ved kærlighed er, der er nok til alle, det bliver ikke mindre af at blive delt. Jo flere stager du tænder fra samme flamme des lysere bliver rummet - jo flere mennesker du giver din kærlighed til, des mere for du igen og jo mere er de i stand til at give den videre - det er helt og aldeles winn winn.

Efter prædikenen sang Calluna koret for til de sidste salmer, akkompagneret af Musikkorpset.

I Sognegården var der dækket op med kaffe og brød og da distriktets fane var ført på plads, holdt distriktschefen, Per M. Nikolajsen sin tale som blev indledt med Majestætens hilsen til forsvaret. Chefen gennemgik året mange begivenheder og øvelser, hvor kernekompetencer var i højsædet. Han omtalte også politikompagniernes varslede og uvarslede indsættelser, Kongenshus evne til at alt fra terroristceller, skarpe vagter og bevogtningsopgaver samt alle kompagnier, hvor opgaverne opstod akut.

Chefen kom også omkring Hjemmeværnets relation til værnepligt og Totalforsvarstyrken, hvor distriktet allerede har stort fokus, ikke blot hvervearrangementer, men udbygning i form af "gensynsarrangementer" med skydning, samarbejdsøvelser og andet, efter de værnepligtige har været hjem i 5 – 6 måneder. Han mente også at TYR, nye hjelme, kommunikationsmateriel og køretøjer ville dukke op i 2020. Endelig vendte han den politiske situation på grundlag af FE rapporten.

Chefen sluttede med ordene: I skal være stolte af jer selv –Tak for 2019 – I har ydet en fremragende indsats. Jeg glæder mig til vores mange aktiviteter i 2020, hvor vi sammen skal udvikle vore militære kompetencer og operative opgaveløsning – Jeg ser frem til et godt og spændende 2020 – og ønsker alle et godt og lykkebringende nytår.

Der blev afsluttet med "Altid frejdig, når du går", akkompagneret af musikkorpsets trompetist.

Alle distriktets faner deltog i gudstjenesten sammen med faner fra de mange soldater-foreninger og der var nogle hundrede personer i menigheden.

Flot og højtideligt!