Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

Nytårsparole ved Politiet i Holstebro

En af mange traditioner er parolen med politiet, en komsammen hvor man honorerer samarbejde mellem Politi og Hjemmeværnet. Det skete den 26. januar på Politigården i Holstebro.

07-02-2023



 ​Tekst & Foto: INFOELM v/HDMVJ

Distriktets fane blev ført ind som det første og så sang man "Vær velkommen, Herrens år". Her efter blev der serveret en let anretning og man gik så over til talerne.

Den første taler var Politidirektør Helle Kyndesen, som glædede sig over at se alle igen og sagde blandt andet: " Da vi gik ind i 2022 var det med nogle år med uforudsigelighed i rygsækken. Flygtningekrise og Corona – håbet var et mere normalt år. Det håb holdt ikke længe for Rusland invaderede Ukraine 24. februar – der blev krig i Europa. Det har fået stor betydning for os alle, selvfølgelig ikke mindst i Forsvaret, der måtte trække bistanden til politiet ved grænsen. Vi er i politiet yderst taknemmelige for at I i hjemmeværnet fortsat kan bistå os. Og håbet om et mere normalt år, er afløst af håbet om at krigen hurtigst muligt kan bringes til ophør og freden igen bliver hverdag."

Politidirektøren så tilbage på de mange assistancer i løbet af 2022, drab i Silkeborg, brand i Nykøbing Mors, fugleinfluenza og Barack Obamas besøg i Skive. Yderligere Tour de France, Postnord Danmark Rundt, Grand Prix i Herning og Danish Air Show i Karup. Stormen Malik og branden i Beach Bowl i Søndervig.

Helle Kyndesen rettede sluttelig en kæmpe tak til alle for et fremragende samarbejde på alle områder.

OL Peter Dahl trådte efterfølgende på scenen og startede med at ønske godt nytår. I sin tale takkede han for invitationen og glædede sig over muligheden for at mødes under hyggelige former og sammen fejre succeser på trods af en stresset hverdag. Han rettede også en tak for de pæne ord om hjemmeværnet og hvor stolt vi alle er af den rolle man mærker distriktet har i politikredsens bevidsthed.


Oberstløjtnanten fortsatte og kikkede på de mange opgaver, store og små, som årets løb er blevet løst af distriktets soldater. Han hæftede sig ved, når han var ude og se til personellet, var der altid en god stemning og et smil på læben. Krisetider kalder på personel der er klar til at undertrykke egne behov for det fælles bedste og det har I vist på bedste vis. OL Peter Dahl påpegede at vi har det til fælles at politiet og vor vigtigste samarbejdspartner. De har ansvaret for fred og sikkerhed på dansk jord og her er det for os det vigtigste at støtte med det vi kan. Og jeres engagement vil jeg gerne sige tusind tak for.

OL Peter Dahl overrakte her distriktets skjold til Politidirektøren med ordene: "Jeg tror alle i distriktet er enige med mig i at ingen samarbejdspartner er mere oplagt til at modtage vores skjold end netop Midt og Vestjyllands Politi.


Distriktets feltpræst Mariann Dyhrberg Christensen var inviteret til at berette om virket som feltpræst, hvor hun fortalte om de mange situationer hvor man skulle tage stilling, hvis man er udsendt og naturligvis også når man fungerer i Danmark. Går man ind for at bære våben -eller er det ikke nødvendigt. Også her er vandene delte. Man involveres i ledelsesproblemer, være bisidder, samtaler, undersøge muligheder, evt. finde en Iman. Og så er der tavshedspligten, som også gør det svært at tale med andre kilder. Hvordan man sparrer med andre officerer. Hvordan bliver man modtaget af en udsendt menighed. Sociale arrangementer.

Listen er uendelig lang for feltpræsten, og hun sluttede af med at sige:" Evig udfordring – hvorfor skal man bruge en præst – det skal man, når alt andet fejler."

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring