Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

SUPER TILBUD: FØRSTEHJÆLP, kom og hjælp os


17. november, altså førstkommende søndag har distriktet annonceret et førstehjælpskursus. Har du ikke andet fornuftigt at tage dig til, så kom og vær med.

12-11-2019

 

Jørgen Krätz Andersen, webredaktør HDMVJ.  Fotos fra facebook.

Førstehjælp er i dag en ganske væsentlig ting, det kan bruges militært og civilt og uafhængigt af tid og sted. Førstehjælp er noget som alle hjemmeværnssoldater beskæftiger sig med løbende, og som med mellemrum skal opdateres og tjekkes.

Situationen nu er at det kursus som skal kører den 17. november, har mistet hovedparten af deltagerne, som beklageligvis har meldt fra i sidste øjeblik. Det betyder så, at vi står med instruktører og hjælpere samt forplejning til cirka 20 personer, hvor personellet i værste fald kan gå hjem med uforrettet sag. Det ville under alle omstændigheder være rigtig trist og spild af ressourcer, -og samtidig er det kedeligt for de 3 tilbageværende tilmeldte deltagere som ikke får noget ud af det.

 

Tilbuddet til dig er at du hurtigst muligt melder dig til på hjv.dk og tilbringer dagen i selskab med andre engagerede kolleger og dygtige instruktører. Kurset er fastlagt fra 09.00 til 16.00 søndag og foregår på Skive kaserne. Ydermere er der morgenmad i cafeteriaet fra 08.00 til 09.00.

 

Kom og hjælp os, så vi ikke spilder andre folks tid og distriktets penge.

Kurset er gældende for alle med gyldigt førstehjælpskursus, der skal have fornyet deres kvalifikationer.

Vi håber at se dig søndag!

 

 

Fakta

17. november, altså førstkommende søndag har distriktet annonceret et førstehjælpskursus. Har du ikke andet fornuftigt at tage dig til, så kom og vær med.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring