Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Gitte og Betina (tv) modtog Commanders Coin og skjold, samt gaver fra personaleforeningen (foto: HDNJY)

Afsked med to medarbejdere

Det er altid trist at tage afsked med medarbejdere og idag er ingen undtagelse.
Heldigvis vil vi stadig være i kontakt med Gitte og Betina i deres fremtidige funktioner.

05-12-2018
I dag har Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland formelt taget afsked med sekretariats-pigerne Gitte og Betina. De fortsætter pr. 1. januar 2019 ved Hjemmeværnets Administrative Center i Hjørring. Forflyttelsen sker som en del af Hjemmeværnets personaletilpasningsproces ifm. forsvarsforliget. 

 
Gitte og Betina har begge været en fast del af Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland siden oprettelsen i 2011 og inden da var de også begge ved Hjemmeværnet.

- Det er altid trist at skulle tage afsked med gode medarbejdere, men heldigvis har det været muligt at sende dem videre til nye jobs i Forsvaret, hvor deres kendskab til Hjemmeværnet og især de frivillige kan komme til gavn, udtaler oberstløjtnant Jan Johansen, chef for Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland. ​

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
Tidligere på året fik Gitte overrakt Forsvarets Hæderstegn for 25 års tjeneste. Gitte startede ved Hjemmeværnsregionen, hvor hun bl.a. har været sekretær for chefen for regionen. Siden 1. januar 2011 har ​Gitte været ved Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland, hvor hun har været omdrejningspunktet på sekretariatets økonomikontor. Som tak for indsatsen modtog hun chefens ”Commander´s Coin”

 

 
Betina startede i 2008 ved det gamle distrikt Vendsyssel. Siden 1. januar 2011 har Betina været ved Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland. Betina har fungeret som sekretariatets blæksprutter og løst de skiftende opgaver med sikker hånd. Som tak for indsatsen modtog hun distriktets skjold nr. 57.
 
Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland ønsker jer held og lykke med det fremtidige virke.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring