Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Der var ikke mange køretøjer hjemme, lang de fleste var ud og køre. Mandskabsvognene brugte soldaterne til at sove i.

En vigtig brik i det store spil


Højt humør, vittigheder og historier ”fra den virkelige verden” fyger gennem luft ved Transport enheden, mens de venter på, at løse de mange opgaver, der kontinuerligt dukker op.

27-09-2018

Tekst og foto: IOF Annette Knudsen

Transportgruppen er en meget vigtig brik på øvelse Night Hawk.  Deres opgaver svinger fra almindelig vedligehold til at skulle køre i flere timer med diverse figuranter til de utallige momenter, der er spredt over det midt- og nordjyske. Hvor meget kørsel der er og bliver, er afhængig af momentspillet, der ændrer sig konstant. Dette påvirker naturligvis de mange transportopgaver.

Figuranter fra Distrikt Østjylland, der skal køres retur. 

Kørselsdisponenterne har det logistiske ansvar og har tjek på, hvilke biler der er til rådighed, hvor de er, og hvem der skal køre til de forskellige opgaver. En meget vigtig opgave for Transportgruppen er at kunne væbne sig med tålmodighed og få tiden til at gå. Ventetiden kan nogle gange være lang.

Det meste kørsel er om natten, så tiden der fordrives mellem opgaverne, går for det meste med at få hvilet ud, få læst lidt lektier, hvis dette har relevans. Nogle har administrative opgaver, mens andre – som da skribenten var på besøg – fortalte halvsjofle vittigheder. Stemningen var høj.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring