Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Distriktsudvalg Nordsjælland på informationstur
​Sejlads med MHV 906 FÆNØ

Distriktsudvalg Nordsjælland på informationstur

Distriktsudvalg Nordsjælland Syd og Nord på informationstur for at udveksle erfaringer omkring udfordringer med hvervning og motivationen for aktiv tjenesste i Hjemmeværnet.

30-09-2017
Lørdag den 30. september 2017 deltog 7 medlemmer af de to distriktsudvalg i Nordsjælland på en lille informationstur rundt til Hjemmeværnet i Nordsjælland.
 
En tur der også samtidig var informativ og berigende for det personale, der deltog fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, Hjemmeværnsflotille 362 Helsingør og Hjemmeværnseskadrille 221 Arresø.
 
Gensidigt blev der givet indblik i hverdagen for udvalgene og for enhederne og tanker og ideer blev udvekslet.
 
Dagen startede ved Stabshjemmeværnskompagni Nordsjælland på Høvelte kaserne. Her blev forholdene for de frivillige under Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland drøftet. Emner som udfordringer med hvervning, motivation og samfundsforståelse blev vendt. Dette blev krydret med en tur på kasernen, der var præget af en af de tre årlige åbent-hus arrangementer, kaldet gardens dag. Konkret blev udvalgsmedlemmer udfordret på deres skydeevner i garnisonssimulatoren.

Turen gik herfra til Helsingør, hvor MHV 906 FÆNØ tilhørende Hjemmeværnsflotille 362 Helsingør blev påmønstret og under en kort sejlads inklusiv frokost blev forholdene for marinehjemmeværnet drøftet. Alle gik fra borde beriget af det friske saltvand samt de gode og lærerige drøftelser.

Slutteligt gik turen til hjemmeværnseskadrille 221 Arresø, hvor forholdene for flyverhjemmeværnet blev drøftet.

Dagen blev afsluttet med et klart indtryk af at alle involverede gik derfra med en større og dybere forståelse for den frivilliges vilkår på vej ind i og i Hjemmeværnet, samt hvad der skal til for fortsat at motivere i tjenesten.

Tak til alle bidragsydere. Vi ser frem til et tilsvarende arrangement i 2018
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring