Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

En af de sårede bliver hjulpet
​En af de sårede bliver hjulpet

CBRNE

Hvad er nu det for en forkortelse?

10-05-2017

​Af Allan From, informationsofficer, kaptajn

 

CBRNE var en øvelse, hvor der på dagen vat indsat godt 150 personer fra både Hjemmeværnet, Sydøstjyllands Politi, Sydøstjyllands Brandvæsen, Region Midt Sundhed, Beredskabsstyrelsen Midtjylland, EOD, Statens Institut for Strålebeskyttelse, Nukleart Beredskab, Styrelsen for patientsikkerhed og Kriminalteknisk Center.

En kæmpe øvelse, hvor tilbagemeldingerne umiddelbart lød på, at alle havde fået noget ud af øvelsen.

Denne type øvelse er ikke en øvelse, hvor der er STORT behov for Hjemmeværnet, men der hvor vi var indsat, betød vi en forskel, og personellet ydede en stor indsats

 

Stedet hvor "ulykken" var sket.

Scenariet var:

Et køretøj med radioaktivt materiale bliver påkørt og efterfølgende bliver beholderen med radiokaktivt materiale stjålet. To gerningsmænd flygter i en anden bil, og at de ikke ønsker at blive genkendt er tydeligt, for de bærer begge en fuldface styrthjelm.

Bilen de flygter i, bliver dog spottet i Horsens by, hvor bygningen hurtigt bliver indrammet af politiet, og forbryderne bliver fanget. 

 

Nåå ja, hvad var det CBRNE stod for:

Udviklingen i terrortruslen gør, at Danmark må tage højde for mulige terroranslag – også med anvendelse af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare midler samt med eksplosiver.

Derfor har Danmark et såkaldt CBRNE-beredskab.

  • C står for kemisk
  • B står for biologisk 
  • R står for radiologisk 
  • N står for nukleart 
  • E står for eksplosivt

 



 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring