Det blev en utrolig smuk dag, omend lidt kølig og blæsende, hvor Hendes Majestæt Dronningen (HMD) strålede om kap med den blå himmel. Dannebrog strøg til tops og Landsdelsregion Vest fik sin nye fane.
Knap 200 hjemmeværnssoldater, fastansatte, inviterede VIPs, musikere og lokale borgere var mødt op i Skive og med til at gøre dagen festlig.
Efterfølgende blev der afholdt en fin reception med stående taffel, hvor HMD fik lejlighed til at tale med nogle frivillige om livet i Hjemmeværnet. Fra HDSEJ område var det Mette Nissen fra POHVKVEJ og Søren V. Søgaard fra HVKBIL, der fik æren af at sidde til bords med Majestæten.