Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Vinderne af skydekonkurrencen 2016
​Vinderne: 1. præmie: Jens Jørgen Udbye Nielsen; 2. præmie: Jens H. Brogaard; 3. præmie: Jørgen Runge Madsen.

Veltjent Personels Medlemsmoede

Veltjent Personels medlemsmøde blev en god oplevelse med skydning og et kæmpe kaffe- og kagebord.

29-10-2016

Veltjent personel ved hjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland (VPHD SEJ) har afholdt medlemsmøde på Hornum Skydebane lørdag den 29. oktober.

20 havde taget imod invitationen og var klar til at deltage i skydekonkurrencen og det årlige medlemsmøde.

Efter at formanden for foreningen Johannes Lund Nielsen præsenterede Flemming Thiemer skydeprogrammet. I år var skydeprogrammet delt op i to skydninger. Den første havde både ringskiver og bondehusvinduer og den anden bestod af trekanter i forskellig størrelser.

Alle viste stor interesse for at klare skydningen bedst muligt og blev under skydningen klar over at den var udfordrende. Sekretæren for VPHD SEJ Steen Møller Nielsen og hans hjælpere sikrede at resultaterne for skydningen blev korrekt. registreret således at de tre bedste skytter kunne få en præmie.
Nu var tiden kommet til at Anna Marie Pedersen kunne præsentere et kæmpe kaffebord med 10 forskellige retter fra boller, lagkage, æblekage, tærte m.v. til småkager. Alle satte stor pris på at smage flest mulige retter – men jeg tror ikke nogen nåede igennem alle retter. Alle gav Anna Marie og Bent en stor applaus for det store kaffebord.
Formanden tog nu ordet for at byde velkommen til Distriktschef Major Thomas Pedersen, som berettede om status omkring implementeringen af den nye struktur ud fra de store besparelser der var blevet pålagt at gennemføre. Hjemmeværnet skal spare omkring 80 millioner på årsbasis og som nogle siger vi skal betale et af de nye F-35 jagerfly. Distriktschefen kunne berette at allerede i 2017 vil ny depotstruktur blive indført ved at hjemmeværnet bliver indlagt under forsvarets depotstruktur. Måske skal vi til at bestille udstyr på en webshop i fremtiden af de varer som kompagniernes forsynere ikke har på lager. Udfordringen kan blive at der til aktiviteter skal udvises større grundighed i forbindelse med planlægningen og udarbejdelse af aktivitetsanmeldelser. Sekretariatet på distrikterne bliver kraftig nedskåret og mange opgaver bliver centraliseret støttet af IT-værktøjer som f.eks. køresedler.
Under spørgerunde blev der spurgt om Bülows Kaserne var i spil i forbindelse med besparelsesrunderne. Det kunne CH DST bekræfter og supplerede med at sige at han så at det kunne blive en god løsning i at samle værnene på Bülows kaserne samt centralisere uddannelserne der på grund af den gode infrastruktur med motorvej og togforbindelser gør det nemt at komme til og fra uddannelsesstedet hvilket bestemt ikke er tilfældet i Nymindegab. 
Nu til vinderne af skydekonkurrencen. Tredje pladsen tog Jørgen Runge Madsen, Anden pladsen tog Jens H. Brogaard og første pladsen til Jens Jørgen Udbye Nielsen. Stort tillykke til alle tre for det fine resultat.
 
MJ Thomas Pedersen overrækker: 

 1. præmien til Jens Jørgen Udbye Nielsen som fik 588 point.

2. præmien til Jens H. Brogaard som fik 506 point

3. præmien til Jørgen Junge Madsen som fik 450 point.

Formanden afsluttede et særdeles godt medlemsmøde ved at takke Anna Marie og Bent for et overdådigt kaffebord, Tak til Ove fra Hornum Skydebane fordi vi kunne afvikle aktiviteten her, Tak til Chef Hjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland Major Thomas Pedersen samt alle som mødte frem til medlemsmødet.
 
Bliv medlem nu!
PS: Har du været aktiv over 10 år i hjemmeværnet og hører under HD SEJ, kan du blive medlem af foreningen Veltjent Personel ved Hjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland mod et kontingentbeløb på kun 50 kroner om året ved at sende en anmodning til sekretæren Steen Møller Nielsen:  smn@balle-bredsten.dk / Mobil/sms: 23329441
RED: Jens Brogaard
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring