Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Buddy makker Patrulje konkurrence – afholdt af HJV i Nymindegab

HJV personel fra hele Danmark var inviteret til konkurrence i færdigheder inde for patrulje virke.

09-07-2015

Konkurrencen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som har til formål at teste formen hos den enkelte soldat, både som enkeltkæmpe, men også som en del af en Buddy makker patrulje.
Konkurrencen fandt sted i og omkring Hjemmeværnsskolens hovedsæde, som er placeret i Nymindegab. En lille by uden meget andet end en tankstation, købmand, surf shop og så den gamle kasserne. Nymindegab lejeren er opført af tyskerne under Danmarks besættelse, men er fra 1946 brugt til uddannelse af det nyoprettede hjemmeværn. Området danner rammer for flere årlige begivenheder og uddannelser af personel i HJV fra hele Danmark.

Selve konkurrencen var ledet af Karen Bruun Warnich med assistance af Sagsbehandler PATRULJE / MOTOV René Lenskjold. Karen og René blev ledsaget af en stab af figuranter, som igennem konkurrencen havde til opgave at presse deltagerne, samt skabe virkelighedsnære opgaver.

Ud over personel fra HJV var der også deltagere fra Sergent skolen i Varde.
 
Konkurrencen var sat til start kl. 18.00, men her er det at det til tider står klart at vi befinder os i et univers, hvor folk gør det her i deres fritid. Blandt deltagerne var der flere forsinkelser, herunder min egen makker og jeg. Da vi kommer fra Sjælland og er afhængige at to forskellige forsynings befalingsmænd, som skal rives ud af deres hverdag med arbejde og familie for at udlevere våben og bil således vi kunne deltage. Alle disse led kan være svære, at beregne tider på også selv om vi startede kl. 10.00 om morgenen.
 
Efter en kort briefing og hold nummer og materiel udlevering, blev den 25 km lange orienteringsmarch, med 25 kg. udrustning iværksat, holdene blev afsendt med 10 min. mellemrum på to forskellige ture. Dette for at mindske at holdene klumper sammen ude i det mørke ingenting. Der blev udleveret GPS trackere, så vi efterfølgende kunne se vores rute, og få noget læring med hjem.
 
Under hele marchen vil holdene være forfulgt af figuranter eller såkaldt ”Hunterforce” som har til formål at fange deltagerne og straffe dem ved at køre dem 2 km tilbage af sporet, hvorfra de kom. En sådan straf er svarende til minimum én time mere på asfalten og én time mindre i posen ved slut. Derfor gjorde deltagerne alt for, at holde sig ude af syne. Jeg selv og min makker heriblandt, dog viste det sig sværere end antaget at gemme sig for en hundefører og hans trofast. Vi fik dog grundet tiden en meget lempelig behandling.
 
Marchen skulle være afsluttet lørdag morgen kl. 06.00, hvor det var tid til at komme i posen og få den søvn det nu var muligt. Morgenmaden blev serveret allerede kl. 07.00 og forvandlede skønhedssøvn til et powernap.
Morgenmaden blev suppleret af en briefing om lørdagens program bestående af 9 poster. Hold 1-9 blev sendt afsted som de første og de resterende fulgte efter små 20 minutter senere.
 
På post 1 skulle deltagerne på tid adskille og samle to forskellige våben, hvilket for nogle viste sig mere besværligt end ønsket, da nogle ikke havde kendskab til det ene våben.
Post 2 var en orienteringsopgave, hvor der skulle aflæses på kort med kompas og udpeget koordinater.
Post 3 var en skyde prøve, hvor der skulle skydes 10 skarpe skud på en point tavle. Efterfølgende skulle 10 nye skud fordeles på markerings tavler.
Post 4 omhandlede afstandsbedømmelse og skulle teste deltagerne i deres evne til at mål udpege over ukendte afstande.
 
Post 5 var en af de berømte vandpassager, hvor tid var alfa og omega. Her sås flere kreative løsninger med blandt andet et hold som ikke skiftede, men bare gik direkte i bølgerne.

Post 6 skulle teste færdigheder i primitivt overlevelse og her skulle der tændes et bål med kun en kniv og et par stykker brænde og en snor. Denne opgave så også flere spændende indslag, men ingen grupper fik et bål op og stå. Så her er lidt til næste år
.
Post 7 gik ud på at indsende meldinger. Her skulle færdigheder i blandt andet panser kending og person beskrivelse. Denne post er en af de elementære dele af patrulje virket. Da det er alfa og omega at de informationer som baglandet modtager.
Disse informationer er grundlaget for at, kunne planlægge nye strategiske træk. Derfor er det ikke lige meget om manden har en riffel eller ej, samt om han kørte sort eller rød bil, korrekt opbygning af meldinger.
Post 8 testede førstehjælps kunnen. Holdene kommer frem til en person, som havde et lunge skud på venstre lunge. Her ville den ansvarlige se handling og korrekt håndtering. Blandt andet lærte min makker og jeg at det var mere hensigtsmæssigt med en ventilforbinding frem for at se om vi kunne standse blødningen.
Denne lille fejl resulterede i, sammen med vores lidt for meget fumleri, at den til skade kommende afgik ved døden.
Den sidste Post 9, var en KIM’s leg. KIM’s leg er en huske øvelse, hvor man kigger på 10-15 mindre genstande på jorden, og efter 30-40 sekunder tildækkes disse og så skal man så kunne remse dem op. En øvelse der kan virke fjollet og simpel, men faktisk kræver en del. En for os rigtig fin måde at huske på, var at danne små historier. Disse små historier gør at vi næsten alle med sikkerhed igen i dag ville kunne kommentere, hvad som var gemt. Også at vi havde glemt ørepropperne.
 
Efter endt konkurrence, var det tid til præmie overrækkelse og fælles hygge. Her samledes alle, både deltagere og figuranter og konkurrence ansvarlige til lidt hygge og grill. Vi fra Sjælland var desværre nødsaget til, at finde vej mod djævle øen.
 
Alt i alt 34 super lærerrige timer med fuld fart over feltet. Vi er bestemt at finde på næste års deltager liste igen. Vi håber dog også at vi ikke er det eneste hold som holder fanen højt for djævlene.
 
 
                                            Af Rikki E. Nielsen
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring