Tekst: Sektionsfører,
seniorsergent Peter. Foto: Sergent Lars.
HJV
Bevogtningssektion hold 1 er nu på plads i Mali, hvor vi de næste 3 mdr. skal
bevogte Camp Bifrost udenfor hovedstaden Bamako. Camp Bifrost er en del af et
UN lejr kompleks bestående af flere lejre med soldater fra mange forskellige
nationer.
I
Camp Bifrost bor det danske C-130J detachement – altså de piloter og personel,
der skal til for at holde den danske flyver flyvende i et fremmed område.
Detachementet er på 61 m/k.
Bevogtningssektionen
(BEVSEK) består af 12 soldater – 1 seniorsergent, 1 sergent og 10
flyverkonstabler. Alle har tilknytning til Hjemmeværnet enten som ansat eller
frivillig. Alle har dog under den forudgående uddannelse samt under udsendelsen
være ansat ved Flyvevåbnet efter samme overenskomst som alle andre ansatte i
Flyvevåbnet.
Forud
for udsendelsen er gået 2½ måneds missionsorienteret uddannelse, hvor
hjemmeværnssoldaterne bl.a. har gennemført vedligeholdende uddannelse på gevær,
er blevet uddannet på pistol samt gennemført uddannelse i Taktisk
Sanitetstjeneste for Enkeltmand (TSE). Oven i dette er der blevet gennemført
briefinger om missionen i Mali. Uddannelsen er gennemført dels i regi af
Landsdelsregion Vest støttet af instruktører fra Hjemmeværnet dels i regi af
Flyvevåbnets Eskadrille 660 i Karup, som bevogtningssektionen også er udsendt
sammen med dele af.
Rejsen
herned bød bl.a. på en tur over Addis Abeba, Etiopien, så vores rejse blev på
ca. 24 timer. Det var derfor nogle trætte soldater, der landede i Bamako
Lufthavn den 24. maj om eftermiddagen. Efter bagageudlevering og en kort
køretur med vores bangladeshiske kollegaer landede vi i Camp Bifrost, hvor
indkvartering og rundvisning ventede. Udrustningen, der var sendt i forvejen
med container, blev pakket ud, og snart var det civile tøj fra rejsen skiftet
ud med uniformer. Ankomstdagen bød dog ikke på yderligere opgaver, så der blev
hurtigt ro i teltet, hvor hele BEVSEK er indkvarteret på feltsenge.
Første
rigtige dag i lejren bød på overdragelse af vagtopgaverne fra vores
portugisiske kollegaer. De er nu rejst hjem efter 4-6 mdr. i området. Inden da
overdrog de alt den viden og erfaring samt alle de procedurer, de havde
oparbejdet i de sidste måneder, til os, så vi kunne komme godt i gang med at
løse opgaven. Heldigvis er både de og vi i stand til at kommunikere på engelsk,
så overdragelsen gik nemt.
Vi
er nu kommet ind i en fast rytme med vagt, beredskab, træning og hvile. Vi har
typisk ”fri” hver tredje dag mens de øvrige dage består af skiftevis vagt og
beredskab. Vagttjenesten i hovedvagten løses sammen med svenske kollegaer fra
nabolejren. Vi er fundet ind i et rigtig godt nordisk samarbejde.
En
af udfordringerne hernede er naturligvis temperaturen. Typisk ligger
dagtemperaturen imellem 35 og 40 grader i skyggen, mens den om natten falder
til 25 til 30 grader. Det kræver en del væskeindtag, men heldigvis er der vand
ad libitum.
Sektionen
er indkvarteret i et telt, der er inddelt i små kabiner – ca. 2 x 2 m. Her har
hver enkelt soldat en køjeseng, hvor overkøjen bruges til oplægning af
udrustning. Selvom det lyder af lidt plads, så fungerer det faktisk rigtig
godt, og man har – trods de tynde vægge – lidt privatliv.
Maden
leveres af et civilt firma og er yderst tilfredsstillende. Der er en alsidig
buffet til alle måltider, så der er noget for en hver smag.
Vi har indtil videre gennemført to prøvealarmeringer. Begge er gået rigtig
godt, hvor vi overholder de tidsfrister for at besætte nærforsvaret, vi er
givet. Det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene. Der er ting, der stadig
kan finpudses og justeres. Derudover skal alarmeringerne være med til at holde
sektionens soldater skarpe og fokuserede på opgaven.
